Logo

Jordskok -

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Jordskokken kom også til Europa fra Amerika, og i 1600-tallet blev den mere populær end kartoflen. Men alligevel forsvandt den i perioder fra gourmet'ernes lister over fore­trukne råvarer. Nu er den her igen, og dens fine smag kan beskrives som en blanding af artiskok og sød kartoffel med en snert af nødder, og den passer godt til både fjer­kræ og fisk. Når man arbejder med jordskokker, er det vigtigt at huske, at de hurtigt bli­ver mørke. Ha' vand med citronsaft parat, som jordskokkerne kan lægges i efterhånden.
Jordskokken kan være besværlig at skrælle, men skol den bruges til salater, er det ikke nødvendigt. Skrub den godt med en børste eller en svamp. Skal den derimod anvendes til suppe eller mos, må det jo gøres. Rød jordskok, der stammer fra Frankrig, er nemmere at skrælle. Den er knap så knudret og har i øvrigt også en særdeles fin smag.
Jordskokker er gode rå i salater i tyndtskårne skiver - så bemærker man straks den "grønne" smag af friske nødder. Bland de rå jordskokker med lidt kraftige salater som frisee, radicchio og mizuna.
Som med de fleste andre grønsager holder jeg også meget of at bage jordskokker i ovnen på den sædvanlige måde:
Enten i skiver eller både, med lidt god ekstra jomfruolivenolie og drysset med salt og peber. Bag dem ved ca. 200ºC i ca. 20 minutter.
 
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 442 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os