: tredjestørste verdensdel; 24,2 mio km², 354,8
mio indb.1978. Omfatter det amerikanske fastland nord for Panamatangen,
Grønland o.a. arktiske øer samt Vestindien.
• TOPOGRAFI. Cordillererne langs hele Nordamerikas
vestkyst spalter sig mod syd i bl.a. Rocky Mountains, Sierra Nevada og Cascade
Mountains. Disse bjergkæder omslutter store plateauer som Columbia Plateau,
Colorado Plateau og Great Basin med Great Salt Lake. Øst for bjergene opfyldes
Nordamerika af et stort sletteland, der breder sig ud mod Mexicanske Golf i
syd, afvandet af Mississippi med bifloder. Mod nord kommer grundfjeldet frem i
overfladen omkring Hudson Bay; ved randen af dette grundfjeldsskjold er landet
rigt på søer. Langs østkysten ligger Appalachernes højdedrag, adskilt fra
kysten ved en slette, der nogle steder er frugtbar, andre steder opfyldt af
sumpe.
• KLIMA. Nordamerikas største landområde ligger
inden for den tempererede zone. I Californien og øvrige sydlige USA subtropisk
klima. Sydflorida, dele af Mexico, Mellemamerika og Vestindien har tropisk klima.
• PLANTEVÆKST OG DYRELIV. Arktisk Canada har
isørken og tundra med moskusokse, rensdyr, jærv, fjeldræv, ulv og polarhare;
langs kysten lever isbjørn, sæler, hvaler og talrige søfugle. S herfor
nåleskovbæltet med ulv, los, bjørne, elsdyr, flyveegern, bæver og hvidhovedet
ørn; i bjergene mod V strækker nåleskoven sig sydover til ca. 350 n.br. og
huser tillige puma og sneged. Det centrale Nordamerika dækkes af græsstepper,
prærie, med præriehund, prærieulv og gaffelantilope; også bison har levet her,
men findes nu kun i reservater. Østlige USA har løvskove med hjorte, ræv,
egern, vaskebjørn, stinkdyr og talrige fugle. Mod SV går prærien over i
busksteppe- og ørkenvegetation. Tropisk regnskov, savanne og maki (chaparral)
træffes i kyst områderne, og subtropisk skov, savanne og busksteppe i højden i
det sydligste Nordamerika; her lever bl.a. klapperslange, alligator, bæltedyr,
ozelot, pungrotte, pelikan og kondor.
• BEFOLKNING. Den oprindelige befolkning er
eskimoer i nord og indianere i Canada, USA og Mexico; en del indianere bor i
reservater. Ca. 2/3 af Nordamerikas befolkning lever i USA.
• ØKONOMI. Landbruget i Canada og USA er stærkt
mekaniseret, driften overvejende ekstensiv og udbyttet stort. I Mexico derimod
anvendes forældede dyrkningsmetoder og udbyttet udgør kun ca. 30% af
tilsvarende afgrøder i USA og Canada. I Nordamerika er Canada og USA blandt de
største producenter og eksportører af hvede, majs og bomuld. Det er et af
verdens mest industrialiserede områder med vældige råstofressourcer og en teknisk
højt udviklet befolkning. Blandt de vigtigste produkter er olie, jern, kobber,
ædle metaller, bly, svovl og nikkel. Produktionen af elektrisk kraft pr. indb.
er blandt verdens største; rige vandkraftressourcer og anvendelse af atomkraft
muliggør yderligere udvidelse. Kommunikationsnettet er veludbygget med mange
transkontinentale forbindelser.
• KOLONISATlONSHISTORIE. Nordamerika der fra for-historisk
tid beboedes af indvandrede indianere og inuit fra Asien opdagedes første gang
af europæerne, da nordboen Leif Eriksson ca. 1.000 nåede fra S-Grønland til
Vinland (Newfoundland). Nordamerika genopdagedes af Columbus 1492 og
domineredes i 1500-tallet af kolonisationsinteresser fra Spanien, som erobrede
det caraibiske område efter 1519-21 at have knust Aztekerriget i Mexico; se
imperialisme A. Længere mod N koloniseredes Nordamerika fra 1600-tallet især af
englændere og franskmænd, der slog sig ned på østkysten. Stillehavskysten
udforskedes først i 1700-tallet. Kampen om herredømmet i Nordamerika mellem
Storbritannien og Frankrig afgjordes til britisk fordel i Kolonikrigen 1756-63,
hvorunder Frankrig måtte afstå alle sine kolonier på det nord-amerikanske
fastland. Ved Nordamerikanske Frihedskrig 1775-83 løsrev de britiske kolonier
på østkysten sig og dannede USA, som i 1800-tallet videreførte europæernes
udryddelse af indianerne, så kun ganske få overlevede i reservater.
........................................................................................................................