En gummibåd (el. RIB eller Zodiac) er en som
navnet antyder en båd af gummi. De anvendes ofte af børn på strande eller lign.
De første gummibåde kom kort tid efter at man blev
i stand til at udvinde gummi; mellem 1900 og 1920. De oprindelige gummibåde var
små og "pølseformede", med store pontoner og kun lidt opholdsplads,
idet gummien var svag og tung og der derfor var behov for store luftkamre.
Bunden var ligeledes lavet af blød gummi og enhederne var generelt ikke særligt
sejlbare.
Deres primære anvendelse var dog også som redningsflåder og det var i den rolle
de vandt indpas. Efter Titanics forlis og de mange ubådstræf under første
verdenskrig, erkendte man at der var behov redningsmidler der i
ikke-brugs-stand ikke fyldte særligt meget, men som kunne redde et større antal
mennesker. Løsningen var gummiflåder, koblet på et stationært trykluftssystem
med simple afspærrings- og reduktionsventiler. Det var især de daværende
krigsskibe og ubåde, der var foregangsskibe idet de sjældnet havde dæksplads
til traditionelle redningsflåder. Men også civile skibe fandt fordel i de
oppustelige redningsflåder, idet SOLAS-konventionen, der fulgte efter Titanics
forlis, i 1914 dikterede at der skulle være redningskapacitet til alle
passagerer om bord.
I 1937 ændrer franskmanden Pierre Debroutelle
radikalt på udformningen af gummibåde. Hidtil har det været en "oppustelig
pølse", klistet på en gummibund. Pierre lader gummiet være U-formet i
bådens tværskibsretning og stabiliserer U-formen, ved at lade bunden beklæde
med træ-brædder. Dette gav en meget mere sejlbar form.
I forbindelse med anden verdenskrig, producerede
især det amerikanske militær store mængder gummibåde, i en form meget lig den Pierre
opfandt. Disse gummibåde var produceret af Zodiac. Efter krigens ophør stod
amerikanerne med en overskudsmængde og derfor fik den civile verden nu adgang
til, de lette og relativt billige gummibåde. Da det primært var af mærket Zodiac,
blev ordet Zodiac med tiden synonym med gummibåde.
I 1967 dukkede den første gummibåd op, der ligner
dem vi kender i dag. Tony og Edward Lee-Elliott lavede en båd med en
hydrodynamisk træbund og monterede pontonerne derpå; en RHIB (Rigid-hulled inflatable
boat eller på dansk en stiv-skroget oppustelig båd). Med tiden er H'et faldet ud
og man taler blot om RIB's.
Dagens gummibåde har typisk glasfiberbunde og små
riller, der er med til at stabilisere bådens fart ved høje hastigheder og vil
mange gange have betegnelsen SRIB, Semi-Rigid-inflatable boat eller blot SR.
En moderne 20-fods gummibåd med en 100 hk påhængsmotor
kan gøre fart gennem vandet op til 40 knob (ca. 75 km/t).
........................................................................................................................