Logo

amulet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

amulet

Tiki-figur fra New Zealand, anvendt som amulet; 9 cm høj (Nationalmuseet).


amulet

Amulet. Amulet af ravneklo og -hoved, bundet sammen af en skindrem, 23 cm lang og indsamlet i Ammassalik (Grønland) i 1902.


amulet [amu'let] (Ordet amulet kommer af latin amuletum af usikker oprindelse.): genstand som menes at have magisk kraft og derfor bæres som lykkebringer eller til beskyttelse mod sygdomme og ulykker.

Bæres som magisk beskyttelsesmiddel mod forhekselse, sygdom og andet ondt.


amulet, genstand, der ifølge folketroen værner mod sygdom, ulykke eller trolddom og derfor bringer lykke. En amulet kan være et naturprodukt, som i sig selv anses for at kunne afværge alt ondt (fx en koral eller en ametyst), en magisk figur (fx et pentagram), en stump af et spejl, et malet øje eller billeder af mandlige eller kvindelige kønsdele. En kastanje i lommen mod gigt eller en guldring i øret mod dårlige øjne kan også betegnes som amuletter.


I brugen af amuletter, som skulle give magisk beskyttelse og støtte, blev drenges betydning som kommende fangere understreget. Man gav drenge amuletter, der skulle gøre dem til dygtige kajakroere, til dygtige slædekuske eller dygtige til at ramme mål og fortælle historier. Pigerne fik ligeledes — om end færre — amuletter, som skulle hjælpe til at gøre en pige til en dygtig syerske eller en god mor. Brugen af amuletter ligesom ordsprog og sange, myter og sagn afspejler forskellen i betydningen af hhv. det mandlige og det kvindelige i fangerkulturen.


Polarforskeren Knud Rasmussen beretter under en indsamling af amuletter hos inuit, hvordan disse overføringer finder sted: En kvinde gemmer i en skindpose fx et svanenæb; “for at det første barn, jeg føder, skal blive en dreng”, og et rypehoved, fordi drengen så ville blive en hurtig og udholdende løber under jagt. I vores kultur ses fx hyppigt halskæder med kors eller andet Kristussymbol. Det magisk-symbolske element er vel stadig til stede i fx maskotter, ophængt i fodboldmål eller maskotter i bilers bagruder.

Se også maskot, talisman, mana og tabu, fetich, relikvier, affektionsværdi, fallos, attribut og animisme.


.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 232 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os