Logo

Timian

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
(Thymus vulgaris)
er uundværligt til gule ærter. Derudover er den velegnet til mange kødretter, og til salat, fisk, suppe, omelet m.m. Timianté er godt mod hoste, og timian indgår da også i nogle former for hostesaft. Et par kviste timian i en flaske snaps giver en meget fin dram, der vil være en fortrinlig
ledsager til for eksempel gule ærter, og til smørrebrød med røget fisk. Planten er flerårig, men holder sjældent mere end 3 -4 år . Når den først er etableret, er den meget hårdfør og tørketålende.
Den bliver ikke over 20 cm høj. Den kan anvendes til alle kraftige retter: Vildt, svin, okse, i gryderetter samt kogelager. Der fås yderligere en sort som kaldes citrontimian. Timian kan også købes tørret.
Timian hører til læbeblomstfamilien (Labiatae). Det er flerårige planter, der fortrinsvis vokser i landene omkring Middelhavet. Timian er også vildtvoksende i Danmark-
Have-timian (Thymus vulgaris) sælges i potter og enkelte steder også afskåret i bundter.
Ligesom salvie og rosmarin har timian en gennemtrængende smag. Den bør derfor bruges i små mængder. Bladene og de friske skud klippes, lige før planten blomster. Et enkelt skud er nok til en ret.
Den anvendes i fede retter. Til gule ærter er timian uundværlig, men den er også god i løgsuppe, andre supper, kartoffelretter, krydderfedt, til oksekød og i kryddersnaps. Timian anvendes også til hostesaft.

Citron-timian (Thymus citriodorus) er en bredbladet timiantype med duft og smag af citron. Den sælges i potter og kan anvendes som anden timian, men er særlig velegnet til fisk og æg.
Timian koges med i en ret.
Betydning i kosten
Krydderurter er rige på C-vitamin og mineraler, men har ingen særlig betydning, fordi de anvendes i små mængder.
Typiske fejl: Udtørrede rødder og visne blade.

Opbevaring og holdbarhed:
Krydderurter i potter opbevares bedst ved 10°C og 85-95 % relativ fugtighed. Afskårne krydderurter opbevares bedst ved 0°C og 95-100 % relativ fugtighed.
Sæson: Januar-December
Konserveringsformer
Tørring
Klip hele stilke af planterne, buketter hænges til tørre et solrigt, ventileret sted. Tørret timian opbevares i tætsluttende dåser eller glas.
Dybfrysning
Skudspidserne klippes af umiddelbart før blomstring og nedfryses i passende portioner.
--
Timian - Thymus species.
20-30 cm høj. stedsegrøn halvbusk med små, lilla sommerblomster, der dufter ved den mindste berøring og breder sig med lynets hast. Køb til udplantning (ci. trontimian kan kun købes som planter) eller så frø indendørs og plant ud i maj i let. mager og veldrænet jord i fuld sol og læ. Aflæggere, stiklinger eller deling duer også - del eksisterende planter hvert tredje år, så holder du væksten i gang. Timian er siden oldtiden blevet flittigt brugt i maden. God til grillet kød og fisk, kraftige kødretter og grove grønsager. Prøv også citrontimian i stedet for citrongræs i asiatiske retter.
--
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.351 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her