København

kommunevåben.

København: Danmarks hovedstad og største by; Københavns og Frederiksberg kommuner: 566.645 indb.1985; Hovedstadsområdet: 1.358.540 indb.1985. Middelalderbyen med uregelmæssigt gadenet inden for de gamle volde begrænses i dag af Gothersgade, Nørre og Vester Voldgade; her ligger universitetet, domkirken og det gamle råd- og domhus på Nytorv. Gågaden Strøget fører fra Rådhuspladsen med det nye rådhus til Kongens Nytorv med bl.a. Charlottenborg, Det Kgl. Teater og Nyhavn. På Købmagergade ligger Rundetårn, ved Frederiksholms Kanal Nationalmuseet.

På øen Slotsholmen ruinerne af Absalons Borg under Christiansborg Slot samt Børsen og Thorvaldsens Museum, Tøjhusmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Blandt mange gamle kirker er Helligåndskirken, Holmens Kirke, Reformert Kirke, Sankt Petri Kirke og Trinitatis Kirke. Udenfor de gamle volde ligger mod nord Rosenborg Slot og bebyggelse fra 1600-1700-tallet med retliniet gadenet, bl.a. Nyboder og Frederiksstaden med Amalienborg.

Voldterrænet med Kastellet i nord blev i 1800-tallet delvis omdannet til grønne områder, fx Østre Anlæg med Statens Museum for Kunst, Botanisk Have, Ørstedsparken og Tivoli mod syd; her ligger også Hovedbanegården og Ny Carlsberg Glyptotek. Mod nord og vest ligger de store søer Sortedamssø, Peblingesø og Sankt Jørgens Sø. Fra de tidligere byporte fører udfaldsveje fra det indre København gennem bydelene Vesterbro, Nørrebro og Østerbro, der overvejende har boligbebyggelser; omkring Fælledparken ligger Rigshospitalet, flere afdelinger af universitetet med bl.a. Panuminstituttet og Zoologisk Museum samt flere andre uddannelsesinstitutioner; mod vest den selvstændige kommune Frederiksberg med bl.a. Frederiksberg Slot, Zoologisk Have og Landbohøjskolen.

Københavns havn er Danmarks største og omfatter bl.a. Nordhavnen med Københavns Frihavn og Langelinie samt Sydhavnen og Prøvestenshavnen. Broerne Knippelsbro, Langebro, Sjællandsbroen og Amagermotorvejen fører til Amager med Christianshavn, Christianskirken og Vor Frelsers Kirke, Fristaden Christiania, Søværnets anlæg og skibsværfter, universitetsafdelinger, udstillingsområdet Bella Centret samt Københavns Lufthavn i Kastrup.

Billedet viser den centrale del af byen, omgivet af den brede H.C. Andersens Boulevard t.v. (som fortsætter over Langebro i forgrunden), af Peblingesø og Sortedamssø i baggrunden, Kastellets grønne træer og Nordhavnen øverst t.h. samt Christians Brygge i forgrunden langs Inderhavnen, med lidt af Christianshavn på den anden side af vandet.

Christiansborg Slot midt i billedet ligger på Slotsholmen, hvor Absalon i 1167 lod opføre en borg; her ligger også Børsen med sit grønne kobbertag (t.h.) samt Tøjhusmuseets lange røde bygning og Det Kgl. Bibliotek omkring den have, der tidligere var havnebassin.

Bag Slotsholmen ligger den tæt bebyggede middelalderby med Vor Frue Kirke som centrum. De gamle volde, der omgav den, blev i 1600-tallet udvidet til en ring af fæstningsværker, der også omkransede nye bydele som Christianshavn og Frederiksstaden (i baggrunden t.h.) med Marmorkirkens høje kuppel og Amalienborg; rester af de gamle voldgrave er bevaret i bl.a. Tivoli (yderst t.v.) og i 0rstedsparken, hvis træer ses bag byens rådhus (t.v.) med det 105 m høje tårn.

Københavns Domkirke. Den nuværende bygning opført af C.F. Hansen 1811-29. Efter akvarel af H.G.F. Holm.

• BYSTYRE. 1840 fik København en forfatning hvorved der oprettedes en borgerrepræsentation på 36 medlemmer; valgretten var dog stærkt begrænset (kun 1,6% af byens borgere var valgberettigede ). Ved lov af 1857 skabtes det nuværende kommunale selvstyre, som nu reguleres efter Lov om Københavns Kommunes Styrelse af 1977. Borgerrepræsentationen og Magistraten oprettedes. Tilsammen udgør de kommunalbestyrelsen. Statens alm. tilsynsvirksomhed udøves af indenrigsministeren.

• HISTORIE. København omtales første gang i 1000-tallet som Havn. 1167 opførte Absalon en borg på nuværende Slotsholmen; 1191 kom København under Roskildebispen, 1254 udstedtes byens første stadsret; 1248 og igen 1368 blev København erobret og brændt af lybækkerne for hvem den blomstrende handelsby udgjorde en trussel. I 1400-tallet fik København handelsprivilegier og blev flådestation. Under Christoffer III af Bayern blev København hovedstad.

Opgangsperiode under Christian IV med bl.a. udvidelse af havnen og anlæg af Christianshavn. 1658-61 fik Københavns borgere omfattende privilegier, bl.a. 1659 et borgerråd på 32 medlemmer, de toogtredive mænd. I slutningen af 1600-tallet opførtes et udstrakt voldsystem.

Enevældens centraladministration og oprettelse af handelskompagnier og industrier medførte stigende indbyggertal. 1728 og 1759 hærgedes København af ildebrande, 1807 kom København under engelsk bombardement. 1853 koleraepidemi. 1894 åbnedes Københavns Frihavn. 1852-67 frigaves arealet uden for voldene, hvorved Nørrebro, Vesterbro og Østerbro fik bymæssig bebyggelse.

Pga. af det hastigt stigende befolkningstal skete øget bebyggelse i Københavns omegn og o. 1900 var de fleste af Københavns arealer udbygget. 1940-45 led København under forsyningsvanskeligheder og store ødelæggelser. Befolkningsstigningen efter 2. verdenskrig skabte behov for større samlet planlægning. Resultatet blev i første omgang fingerplanen af 1947, men først med regionsplanen af 1974 blev disse intentioner opfyldt.

........................................................................................................................