Logo

Salat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ordet salat kan både være betegnelse for en ret og for en plante. Planten tilhører slægten af kurveblomstrede planter, der består af over hundrede arter, af hvilke de mest almindelige er icebergsalat grøn hovedsalat. Der kommer hele tiden nye sorter frem, og en god måde at prøve nyhederne på er at dyrke dem selv i krukker i nærheden af køkkenet eller terrassen, hvor man tit opholder sig. Så er det nemt at plukke og prøvesmage hele tiden og let at så nye frø.


Vi viser i MadABC.dk en lille del af alle de sorter, der findes.
Salat opbevares bedst i plastposer stænket med lidt vand i køleskabets grønsagsskuffe.

 

Salatslægten omfatter over 125 forskellige arter, hvoraf vi især dyrker hovedsalat og bladsalat i have eller gartneri.

Navnet salat kommer af det latinske ord sal der betyder "salt", og hentyder til måden man gemte salat på førhen, nemlig ved at nedsalte salat i tønder. Det botaniske navn lactuca betyder "at have mælk i sig", og hentyder til plantens store indhold af mælkesaft. Salat stammer sandsynligvis fra vildtvoksende arter bl.a. tornet salat der kan findes som ukrudt i Danmark, og som er almindelig vildtvoksende i syden.

Allerede i det gamle Ægypten var salat en yndet spise, og den er fundet afbildet i gravkamre, og frøene er fundet i gravene. Også grækerne sluttede deres måltider med en skål salat, og både ægyptere og romere anså salat for at være særlig sexstimulerende og ofrede salat til frugtbarhedsgudinderne, hvorimod klostrene i middelalderen anbefalede munke at spise salat for at bevare kyskheden.

Salat indeholder et bitterstof der kan have en vis stimulerende effekt, men som i større portioner har den helt modsatte virkning. I vilde arter påstås det at være så stærkt at det blandet med alkohol kan have samme effekt som opium. Salat er en særlig appetitstimulerende køkkenurt der er gavnlig for fordøjelsen og derfor er det en god tradition at servere salat før man skal spise en tung og fedende kost.

Salat er idag betegnelsen for mange forskellige sorter. Der er salat med lange slanke blade, eller store saftige og sprøde blade, frynsede eller egeløvslignende, nogle er glatte, buklede og nogle smager bittert, mens andre smager mildt. Nogle salater danner hoveder mens andre får løse blade.

·Celtucesalat, Lactuca sativa var. angustana. Denne salat kendes også under navne som aspargessalat fordi stængelen bliver tyk og aspargesagtig. Den kaldes af og til for kinesisk salat. Det er især stænglens marv der foretrækkes hos denne salat. Den kan blive ca 1/2 m høj og stænglen 3 til 7 cm tyk. Salaten kan skrælles og den friske marv spises i frisk eller let kogt stand. Den bør høstes før den går i blomst.

·Cikorie Cichorium intybus og Endivie Cichorium endivia. En salatgruppe som er meget populær i Sydeuropa og som vi med tiden også har fået smag for er de bittert smagende salater som kaldes for cikorie og endivie. De tilhører begge cikorieslægten. Bittersmagen afhænger af bladfarven og de yderste grønne blade kasseres som regel. Der findes både helbladede og krusede sorter der kan bruges som frisk salat. Endivie sås i maj og juni, og det sidste hold kan sås på friland i august og. tages evt. med ind i drivhus når frosten kommer. I handelen fås gerne den krusede ´Wallone Frisee´ der får en tæt roset af blade. De inderste lysegule blade er de mest delikate. Andre bitre salater er cikoriesorten ´Kristalkopf´ der danner store langstrakte hoveder. Og cikoriesorten Palla rossa med runde røde bladhoveder. Den er mere bitter end de andre cikoriesalater, men er meget dekorativ at blande med i salaten og så er den desuden ret hårdfør og kan overvintre på friland. Fra Italien fås et stort udvalg af bittersalater så der kommer hele tiden nye sorter på markedet En bitter salat kan smages til med noget sødt fødteks. æbler, appelsin og med en sød dressing. Den vilde mælkebøtte Taraxacum vulgare kan med fordel bleges og indsamles i det tidlige forår som et forfriskende indslag til dagens salat.

·Cos-salat Lactuca sativa var. longifolia. Den kaldes også for romersk salat eller bindsalat og falbydes gerne på torvene af indvandrere. Den får store opretvoksende blade der danner et højt hoved med en sprød midternerve. Cos salat er hårdfør og vil kunne klare både varmt og tørt vejr uden at gå i blomst. Flere sorter vil kunne yde godt indtil frosten sætter ind. Hvis salaten sås tæt vil den ikke rigtig kunne danne hoved. Af sorter bør især ´Little Gem´ og ´Winter Density´ anbefales.

·Havesyre Rumex acetosa. Havesyren er en flerårig staude, der giver kraftige og syrlige blade året rundt. Havesyre indeholder oxalsyre, og den sure smag mindsker brugen af den i salaten. Hvis syre koges med sammen med grønkål eller spinat smages syre til med sukker og aldrig med salt, hvis smagen skal rundes af. Havesyren er tidligt fremme og er et dejligt indslag i forårssalater. Den franske syre, også kaldet skjoldsyre Rumex scutatus er helt anderledes af vækst med små spadeformede blade. Den smager mere surt, og vokser senere frem end havesyren. Er den først sået i haven, vil den kunne så sig selv fremover.

·Hovedsalat. Lactuca sativa var. capitata. Den mest dyrkede sort af hovedsalat er ´Hjerter es´. Frøene sås i maj og hovedsalat kan variere i facon så der både fås runde eller flade hoveder. Når det bliver varmt vil flere sorter gå i blomst og blive bitre. To gode hovedsalatsorter er fødteks. butterbrunch og Merveille de 4 saison.

·Iceberg og bataviasalat. Lactuca sativa var, capitata crispum. Icebergsalat er det sprøde og saftige runde salathoved der er så lækkert i enhver salat. Bataviasalat er næsten ligeså sprød som iceberg og smager af mere end iceberg. Det er mere populært i Frankrig og er lettere at dyrke i haven og vil trives bedre selv om vejret bliver køligere.

·Endivie salat. Cichorium Intybus. Vi kalder den også for Cikoriesalat og den sås i haven i maj, og plantens mælkebøttelignende blade er meget bitre. Om efteråret graves rødderne op, og den grønne del af planten skæres af, Man sætter de friske rødder i en spand fyldt med en jord, iblandet sand. Spanden stilles i kælderen, og tages først frem i lyset til jul, hvor vandingen påbegyndes. I løbet af vinteren begynder rødderne at skyde nye blade, der er blege på grund af lysmangel. Nogenlunde således fremstilles endivie salaten, som har været brugt som vintersalat i 100 år. Det var ved en tilfældighed at endivie salaten blev opdaget. Roden bruges nemlig også ristet, som kaffeerstatning, og en belgisk gartner fik idé til den som grønsag. Også rødder af rabarber og mælkebøtte opgraves og drives frem som salat i den mørke tid.

·Kørvel, (havekørvel) Anthriscus cerefolium. Den berømte franske madkunstner Escoffier har sagt, at den burde være "kongen over alle urter". Det er en etårig skærmplante, og. de friske blade, stængler, blomster og frø, smager af anis. Er kørvel først sået i havens bede, vil den så sig selv år efter år, af. En nær slægtning, der også er tidlig fremme, er sødskærm også kaldet spansk kørvel Myrrhis odorata, der bliver højere og med større blade. Det er en flerårig staude, der blomstrer i april/maj, og som af og til findes vildtvoksende. De friske grønne blade er gode at supplere med i en forårssalat.

·Pluksalat Lactuca sativa var. crispa. Man kalder den også for hønsesalat og salaten er anbefalelsesværdig hvis man kun har en lille have. Salaten danner ikke hoved men masser af blade og man kan plukke af samme plante i flere dage. Pluksalat er desuden langsom om at gå i blomst hvorefter den bliver bitter.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 575 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her