Logo

13. april

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

  • 1970 • Kristendemokraterne

    Kristeligt Folkeparti stiftedes i Danmark. Det var en reaktion på vedtagelsen af lovene om fri abort og frigivelsen af pornografi samt på den i stifternes øjne tiltagende moralske opløsning i samfundet.

  • 1968 • Margrethe Vestager

    Den danske politiker Margrethe Vestager blev født. Hun blev efter valget i 2001 næstformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe, og i juni 2007 blev hun valgt som formand.

  • 1964 • Sidney Poitier

    Sidney Poitier vandt som den første sorte amerikanske skuespiller nogensinde en Oscar for bedste hovedrolle. Det var for sin rolle som den arbejdsløse bygningsarbejder Homer Smith i Markens liljer.

  • 1958 • Ulrik Wilbek

    Den danske håndboldtræner Ulrik Wilbek blev født. Under Wilbeks ledelse vandt kvindelandsholdet guld ved EM 1994 og 1996, OL 1996 samt VM 1997. Også med herrelandsholdet har han opnået guld, nemlig ved EM 2008.

  • 1956 • generalstrejke

    En storstrejke indledtes i Danmark, da Folketinget samme dag havde ophøjet det mæglingsforslag til lov, som lønmodtagersiden kort forinden havde forkastet ved en urafstemning.

  • 1948 • John Christmas Møller

    Den danske politiker John Christmas Møller døde, 54 år gammel. Han havde altid arbejdet for en demokratisk konservatisme og bekæmpede ethvert lefleri for autoritære styreformer. Besættelsen følte han derfor som en ydmygelse.

  • 1914 • Børge Mogensen

    Den danske møbelarkitekt Børge Mogensen blev født. Mogensen var i tiden efter 1945 et af de store internationale navne i dansk møbelkunst. Med gode og billige møbler var han med til at vække interessen for god formgivning i den brede befolkning. Mogensen døde i 1972.

  • 1906 • Samuel Beckett

    Den irsk-franske forfatter Samuel Beckett blev født. Becketts romaner viser en radikalt ny måde at tolke tilværelsen på. Det var dog teatret, der gjorde ham verdenskendt, bl.a. skuespillet Vi venter på Godot. Beckett fik nobelprisen i 1969. Han døde i 1989.

  • 1885 • Georg (György) Lukács

    Den ungarske filosof og litteraturteoretiker György Lukács blev født. Han fik afgørende betydning for tilblivelsen af neomarxismen som intellektuel bevægelse, hvor marxismen for første gang blev fremstillet som en teoretisk videreførelse af den tyske idealismes filosofi. I 1956 var han kultur- og undervisningsminister. Lukács døde i 1971.

  • 1829 • Emancipationsakten

    I det britiske parlament blev det vedtaget, at katolikker fremover kunne beklæde embeder og tage sæde i Parlamentet.

  • 1743 • Thomas Jefferson

    Den amerikanske politiker Thomas Jefferson blev født. Han var hovedmanden bag Uafhængighedserklæringen, hvori kravet om menneskets naturgivne ret til selvbestemmelse var formuleret i forlængelse af bl.a. John Lockes tanker. Senere blev Jefferson sit lands præsident. Han døde i 1826.




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 188 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her