Logo

Antillerne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Et karakteristisk kystparti fra øen Guadeloupe.

: en række vulkanske øer i Vestindien; skiller Caraibiske Hav fra Atlanterhavet. Deles i Store og Små Antiller.

Store Antiller omfatter øerne Cuba, Jamaica, Puerto Rico og Hispaniola, 207.037 km², 23,8 mill. indb. Små Antiller omfatter Jomfruøerne, Leeward Islands: Anguilla, SintMaarten/St. Martin, Saint Barthelemy, Saint Kitts (St. Christopher), Nevis, Barbuda, Redonda, Antigua, Montserrat, Guadeloupe og Dominica, Windward Islands: Martinique, St. Lucia, Barbados, St. Vincent og Grenada samt Trinidad og Tobago.

Til Små Antiller hører også øerne ud for Venezuelas kyst; Curacao, Aruba og Bonaire er del af Nederlandske Antiller. Små Antiller dækker et areal på ca. 6000 km² og har en samlet befolkning på godt en mill. Øerne er bjergrige, og der findes adskillige aktive vulkaner i området. Den fremherskende vind er nordøstpassaten, der bringer rigelig nedbør; området hærges ofte af voldsomme orkaner. Klimaet er tropisk og den vulkanske jord frugtbar; øerne har stor produktion af bl.a. sukker, tobak, kaffe, bomuld, sydfrugter og krydderier. Turismen er betydelig.

Artikel billede

Antillerne.

Artikel billede

De nederlandske Antillers hovedstad, Willemstad på Curacao, har betydelige olieraffinaderier.

Artikel billede

En sukkerrørsplantage på Marie-Galante på øen Guadeloupe

Artikel billede

Byens gavlhuse afspejler nederlandsk indflydelse.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 724 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her