Byzantinske Riges udstrækning hhv. 565 i storhedstid en under Justinian og 1265 da nedgangstiden og de osmanniske tyrkers erobring af riget var indledt.
Byzan'tinske: statsdannelse som opstod ved Romerrigets deling 395 og bestod til 1453. Dets kejsere residerede i Konstantinopel (opr. navn Byzans, nu Istanbul). Byzantinske Riges storhedstid faldt i 500-tallet under kejser Justinian I, hvor riget nåede sin største udstrækning. Styret var stærkt centraliseret og bureaukratisk, præget af nepotisme, skattesystemet højt udviklet. Ekspansionspolitikken belastede dog rigets økonomi og svækkede det, og under den arab. erobringsbølge i 600-700-tallet gik store dele af riget tabt. En ny politisk og kulturel opblomstring fandt sted i 800-900-tallet. Efter 1025 indledtes en ny krise: udadtil erobredes størstedelen af Lilleasien af seldsjukkerne, indadtil svækkedes centralregeringen i kampen mod de store godsejere. I 1100-tallet kom det Byzantinske Rige i stigende grad i defensiven over for Vesteuropa, kulminerende i frankernes erobring af Konstantinopel 1204 og oprettelsen af Latinske Kejserdømme. Byzantinske Rige sprængtes herved i småstater. De osmanniske tyrker erobrede med tiden stadig større dele af det Byzantinske Rige. Med Konstantinopels fald 1453 indlemmedes Byzantinske Rige definitivt i det tyrkiske vælde. Byzantinske Riges kultur hvilede på hellenistisk, romersk og kristen grund, men optog successivt nye orientalske elementer. Stor betydning for Vesten fik Byzantinske Riges formidling af klassisk kulturtradition, fx Justinians berømte kodifikation af romerretten.
........................................................................................................................