Logo

Mellemøstlige Krige

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mellemøstlige Krige

A) FN's delingsplan for Palæstina 1947, med Jerusalem som neutralt internationalt område.

 

: krige mellem Israel og de arabisk stater.

 

• 1. MELLEMØSTLIGE KRIG, Palæstinakrigen, udbrød 1948 dagen efter staten Israels oprettelse. De arabiske stater havde nægtet at anerkende den nye stat og egyptiske, irakiske, libanesiske, syriske og jordanske tropper angreb Israel der forsvarede sig med held og udvidede sit territorium; kampene indstilledes efter mægling ved FN's våbenstilstandskommission der accepterede de eksisterende frontlinier.

 

• 2. MELLEMØSTLIGE KRIG, Suezkrigen, 1956 mellem Egypten og Frankrig, Storbritannien og Israel udløstes af Egyptens nationalisering af Suezkanalen samme år; endvidere tiltagende palæstinensiske guerillaaktioner mod Israel fra det egyptisk kontrollerede Gazaområde og skærpelse af den egyptiske kontrol med sejladsen på Aqabahbugten til skade for Israel. Israel indgik hemmelig aftale om koordineret fransk-britisk-israelsk angreb på Egypten. Krigen indledtes med israelske styrkers fremrykning i Gazaområdet og på Sinaihalvøen til 20 km fra Suezkanalen, støttet af fransk og britisk militær-aktioner mod kanalen. Efter amerikansk og sovjetisk pres ophørte krigen 6.-7.9. og FN-tropper overtog bevogtningen af egyptisk-israelske grænse. Krigen havde markeret USA's og USSR's engagement i Mellemøsten-spørgsmålet.

 

• 3. MELLEMØSTLIGE KRIG, Seksdageskrigen, 5.-10.6.1967 mellem Israel og Egypten, Jordan og Syrien havde sin baggrund i uroligheder langs Israels grænse samt Egyptens lukning af Tiranstrædet Samme år Israel besatte hele Sinaihalvøen, alt jordansk område V for Jordanfloden, samt Golanhøjderne. Våbenhvileaftaler tiltrådtes efter Sikkerhedsrådets enstemmige opfordring og FN-observatører indsattes på begge sider af Suezkanalen. 1968-70 foregik en art udmattelseskrig over Suezkanalen indtil der 1970 opnåedes en våbenhvile der skulle have banet vejen for fredsforhandlinger; disse ville ifølge PLO have været ensbetydende med arabisk anerkendelse af Israel og blev derfor imødegået af PLO der intensiverede sin guerillaaktivitet over for Israel.

 

• 4. MELLEMØSTLIGE KRIG, Oktoberkrigen, Jom Kippur-krigen, mellem Israel og Egypten-Syrien begyndte 6.10.1973 med et overraskelsesangreb af egyptiske styrker på Sinaihalvøen og syriske enheder i Golanhøjderne. Baggrunden for 4. Mellemøstlige Krig var de arabiske staters ønske om at tvinge Israel til tilbagetrækning fra de i 1967 erobrede områder hvor israelerne syntes at etablere sig stadig fastere trods Sikkerhedsrådets resolution af 1967. Krigens udbrud kom helt overraskende på israelerne, men da overraskelsesmomentet var udtømt blev såvel egypterne som syrerne drevet tilbage. 4. Mellemøstlige Krig, der sluttede 24.10.1973, forrykkede ikke væsentligt grænserne fra 1967, men den demonstrerede den militære jævnbyrdighed mellem Israel og de arabisk stater og førte til en omvurdering af styrkeforholdet i Mellemøsten. Sikkerhedsrådets våbenhvileresolution af 1973 tiltrådtes samme år af Israel og Egypten. Fredsforhandlinger førte 1974 til troppeadskillelsesaftaler mellem Israel og Syrien. 1975 sluttedes en række Sinai-aftaler der indebar israelsk rømning af Sinai, tilbagelevering af oliefelter til Egypten samt stationering af amerikanske teknikere i Sinai. 1979 sluttedes fredsaftale mellem Israel og Egypten, Camp David-aftalen, hvis væsentligste elementer var egyptisk anerkendelse af Israel og israelsk tilbagetrækning fra Sinai inden for 3 år; palæstinensernes problem var dog fortsat uløst.

 

• 5. MELLEMØSTLIGE KRIG, Fred for Galilæa-krigen, indledtes af Israel 6. juni 1982 med det formål at tilintetgøre PLO både militært og politisk ved at foretage en total invasion i Libanon i hvis hovedstad Beirut PLO havde haft hovedkvarter siden 1970. I løbet af få dage trængte israelske styrker op gennem sydlige Libanon, hvis vestlige del blev systematisk ødelagt. Efter ca. 2 måneders belejring af Beirut kom det ved amerikansk mægling til fredsaftale ifølge hvilken såvel israelske styrker som syriske styrker, der havde opholdt sig i Libanon siden 1976, skulle forlade Beirut. Aftalens væsentligste punkt var at PLO-styrkerne skulle forlade Beirut. Israel havde således slået PLO militært men ikke politisk og endnu en gang demonstreret sin militære overlegenhed. 1983 trak Israel sig tilbage til S-Libanon, 1985 til Israels grænse.

 

Mellemøstlige Krige

B) Palæstinas deling efter våbenstilstanden 1949.

 

Mellemøstlige Krige

C) Israelske erobringer under 3. Mellemøstlige Krig 1967.

 

D) Egyptiske og israelske erobringer under 4. Mellemøstlige Krig 1973. Sinaiaftalerne 1975 indebar israelsk tilbagetrækning fra Sinaihalvøen der gennemførtes gradvis frem til 1982.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 716 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her