Tyge Brahe, malet af en ukendt kunstner omkring 1597. Edinburgh, Royal Observatory.
(1546-1601): dansk astronom. Studerede jura, men droges mod astronomien. Bosatte sig efter rejser i Tyskland, Italien og Schweiz 1570 i Danmark. Dyrkede kemi (alkymi), men opdagede 1572 en ny stjerne, en supernova, og vendte sig igen til astronomien. Fik 1576 øen Hven i len af Frederik 2. og byggede her slottet og observatoriet Uranienborg, 1584 observatoriet Stjerneborg. Hans observationsmetoder var i princippet de samme som oldtidens, men langt nøjagtigere. Med talrige assistenters hjælp samlede han et mægtigt materiale af observationer over himmellegemernes positioner. Kom i konflikt med Christian 4., forlod 1597 Danmark og blev kejserlig astronom i Praha.
Hans elev Johannes Kepler brugte efter Brahes død hans observationer til opstilling af nøjagtige love for planetbevægelserne, grundlaget for Newtons opdagelser; Tyge Brahes observationsnøjagtighed blev her af afgørende betydning. Han var ikke tilhænger af det kopernikanske system, ifølge hvilket Solen står i centrum, omkredset af planeterne, men opstillede sit eget, det såkaldt tychoniske, hvorefter Solen skulle kredse om Jorden, mens planeterne kredser om Solen. Tyge Brahe var på flere måder hildet af tidens fejltagelser; han prøvede således ad astrologisk vej at finde særlig uheldige dage, såkaldte tychobrahesdage.
Tyge Brahe foran Uranienborg sammen med bl.a. Anders Sørensen Vedel, som overrækker dronning Sophie sin folkevisesamling. Maleri af Heinrich Hansen. Frederiksborgmuseet.
.............................................................................................................