Logo

alterskab

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

alterskab: opsats på alterbordets bageste del, ofte udformet som et skab med døre (fløje) og smykket med udskårne, malede og forgyldte figurer; alterskab kan åbnes eller lukkes efter liturgiske behov.

alterskab

Mariatavlen fra Boeslunde Kirke ved Skælskør er udført i Nordtyskland omkring 1430; det er et at tidens bedst bevarede alterskabe og opbevares nu på Nationalmuseet i København. Mariatavlen består af en midterfløj på et fodstykke (predella) og to dobbelte bevægelige sidefløje.

 

Alterskabet i feststilling med fløjene slået op; på de store kirkelige festdage ses midterfløjens pragtfulde Mariafigur, omgivet af relieffer med scener fra Marias og hendes forældres liv (øverst) og af en række apostle og helgener (nederst); predellaen viser Jesus omgivet af de kloge og de ukloge jomfruer.

 

alterskab

Alterskabet i helligdagsstilling; de inderste sidefløje er lukket ind foran midterfløjen, og herved fremkommer 16 malerier med motiver fra Jesus lidelseshistorie, hans død, opstandelse og himmelfart samt pinseunderet.

 

alterskab

Alterskabet i hverdagsstilling; nu dækker alle fire sidefløje for midterfløjen, og man ser to store malerier af Maria og bebudelsesenglen Gabriel.

 

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.321 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her