Logo

Fuglevildt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Blandt fuglevildt hører især fasanen, samt flere andre vilde fugle som agerhøns, vagtler, duer m.fl.
Fasanen er en hønsefugl, som er indført fra Asien som jagtbytte. Det er en meget smuk fugl med en farverig fjerdragt, og den trives fint under danske himmelstrøg. Fasaner lever og yngler frit i mange danske skove. Da fasanjagt er meget populært, forekommer der opdræt af fasankyllinger på mange større gårde og godser, ligesom der mange steder er opsat foderautomater til fasanerne i skovene. På den måde forhøjer man mængden af jagtbytte og bibeholder bestanden. Fasaner skydes med haglgevær og oftest på selskabsjagter med mange jægere og hunde. Fasanhaner må jages fra 1. oktober til 15. januar og hønerne må jages fra 16. oktober til 31. december.

Opdrættede fasaner er mere tunge og mere kødfulde end vilde fasaner. Deres kød er federe og har en mindre moskusagtig smag. Fuglevildt kan ofte købes fersk hos slagtere eller fiskehandlere. Ellers sælges fuglevildt ofte i vakuumemballage eller frosset.
Betydning i kosten
Kød fra fuglevildt er en næringsrig fødevare. Det indeholder en stor mængde protein og varierende mængder af fedt. Fuglevildt har et lavere fedtindhold end tamt fjerkræ. Kød indeholder mange B-vitaminer og ligeledes en del mineraler, især zink, kalium og jern. Stegning og kogning ændrer ikke i nævneværdig grad indholdet af disse vitaminer.
Opbevaring og holdbarhed:
Fuglevildt skal behandles som fjerkræ i øvrigt og bør holdes adskilt fra andre fødevarer. Fersk fjerkræ er letfordærveligt, da det udgør et godt vækstmiljø for bakterier. Optøet fjerkræ skal anvendes indenfor 24 timer. Holdbarheden i fryser ved -18°C er 12 mdr. og 6 mdr. hvis det er udskåret. Stegt eller kogt fjerkræ uden bouillon har en holdbarhed på 1-2 mdr. i fryser.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.806 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her