; orden af insekter, kendetegnet ved, at hovedet bærer bidende munddele og oftest 11-leddede følehorn, at for brystet har en bevægelig forbindelse med mellembrystet, som er fast forbundet med bagbrystet, og at bagkroppen dækkes af oftest hvælvede, til dækvinger omdannede forvinger, under hvilke der hos de fleste arter ligger tynde, på langs og tværs sammenfoldede flyvevinger, som dog kan mangle hos ikke-flyvende biller.
Billerne er den artsrigeste insektorden med over 250.000 arter udbredt over hele Jorden; størrelsen svinger mellem 1 mm og 20 cm; de tropiske arter har gennemgående prægtigere farver og mere varieret form end arter fra køligere egne. Under flyvningen løfter billen dækvingerne, der presses ud til siden og tjener som bæreplaner. Biller har fuldstændig forvandling; larverne har oftest stærkt kitiniseret hoved med bidende munddele og en blødere krop; de kan være lemmelose maddiker, men har ofte 6 par ben. Puppen er fri, dvs. lemmerne er frie og ikke holdt ind til kroppen af en fælles puppehud; puppen ligger som regel gemt under bark eller nedgravet i jord. Billerne har tilpasset sig livet i de mest forskellige omgivelser. Mange lever i ferskvand; men langt de fleste er landdyr.
Føden er meget varieret og kan være planter, gødning og ådsler, mens andre lever som rovdyr eller er altædende. Mange arter er skadedyr for land- og skovbrug og i huset. Billerne deles i to store grupper: Adephaga, hvis larver har tre par veludviklede ben, og Polyphaga, hvis larver har reducerede lemmer eller er lemmeløse. De tre til Adephaga hørende familier, løbebiller, hvirvlere og vandkalve, er alle rovdyr. Til Polyphaga hører følgende familier: rov- og ådselbiller, vandkærer, klannere, borebiller, sankthansorme, smældere, pragtbiller, glansbiller, torbister, plaster- og bladbiller, træbukke, borebiller, snudebiller, barkbiller og mariehøns.
Nogle billetyper.
Herkulesbillen (Dynastes hercules) med de enorme »horn«, verdens længste bille.
et eksemplar i naturlig størrelse.
en metalfarvet snudebille af slægten Cyphus.
en træbuk (Neoclytus acuminatus),
en guldbasse (Cetonia aurata)
kornsnudebillen Calandra granularia, hvis navn skyldes, at dens larve æder korn.
Biller varierer stærkt i form og farve.
Chrysochroa fulgi, en pragtbille fra Det fjerne østen.
Sandspringer (Cindela campestris),
Leptodinus hohenwardi lever i huler.
En skyggebille, Akis italica.
Pupperøveren Calosoma sycophanta er en prægtig løbebille.
En smælder, Corymbites virens.
Eghjorten (Lucanus cervus) har enorme kindbakker.
.............................................................................................................