: projekt til regulering af en bys udvikling og vækst. Byplanlægning er præget af forskellige perioders og kulturområders økonomiske, politiske og sociale struktur, og af stedlige klimatiske og tekniske vilkår. De græske og romerske kolonibyers skakbrætplaner med gaderne lagt vinkelret på hinanden omkring centrum med de offentlige bygninger var opstået af militærlejre. Karakteristisk for europæisk middelalderbyer var den faste forsvarsmur, der ved vækst i indbyggertallet medførte en uhensigtsmæssig sammenpresning af bebyggelsen. Byudviklingen i Europa i 1800-tallet var overvejende præget af industrialismens frembrud og den hastigt voksende befolkningstilgang fra land til storby. De store byer voksede eksplosionsagtigt uden nogen styrende byplan, hvilket resulterede i dårlige, usunde boliger. Som reaktion mod disse forhold fremkom i 1800-tallet en række reformplaner, bl.a. med vægt på hygiejniske og sanitære forbedringer. Disse forsøg på alternative bosætnings- og samfundsformer var dog spredte, og først omkring århundredskiftet fremkom Ebenezer Howard med et forslag til en helt ny byform, havebyen. I 1900-tallet har byernes stadig øgende vækst fremtvunget planlægning på forskellige trin. Kun i enkelte tilfælde har der kunnet udarbejdes byplan for en by før dennes grundlæggelse, som tilfældet var i Brasilia og Chandigarh samt de engelske new towns omkring London. Ideal-byplaner som ikke blev realiseret er udarbejdet af bl.a. Tony Garnier (La Cite Industrielle), Le Corbusier (La Ville Contemporaine) og Antonio Sant'Elia (Città Nuova); endvidere kan nævnes Albert Speers og Hitlers ambitiøse projekt til ombygning af Berlin. Hovedprincippet for moderne byplanlægning er at skabe klart afgrænsede områder for boliger med tilhørende service og for industribebyggelse med nødvendige trafikforbindelser; hertil kommer adskillelse af gående og kørende trafik samt et effektivt fungerende kollektivt trafiknet. Også bevaring af bebyggelse og beplantning, fx gamle bydele indgår i byplaner, der endvidere omfatter planlægning af såkaldte grønne områder, parker og større beplantede arealer. Byudviklingen er ved slutningen af dette århundrede meget omfattende i tredje verden, hvor fremtidens storbyer vil være at finde.
........................................................................................................................