Logo

almennyttigt boligselskab

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

almennyttigt boligselskab: boligselskab, der billigst muligt opfører og administrerer gode, tidssvarende boliger uden luksuspræg. Huslejen fastsættes efter udgifterne ved bebyggelsernes drift. Evt. overskud gennem prioritetsafdrag båndlægges til nyt byggeri. Stat og kommuner yder tilskud til finansieringen og driften. Ved udlejningen skal der tages vidtgående sociale hensyn, især til husstande med børn. Beboerne har udstrakt selvstyre og vælger i selvejende boligselskaber oftest bestyrelsesflertallet, i almennyttige andelsboligforeninger altid. Almennyttigt boligselskab er underkastet offentligt tilsyn. Der findes ca. 625 almennyttigt boligselskab med ca. 400.000 boliger (1986).


almennyttigt boligselskab, selskab, der har til formål på den billigst mulige måde at opføre og forvalte almennyttige (sociale) boliger. Et almennyttigt boligselskab kan enten være organiseret som et selvejende boligselskab uden oprindelig egenkapital, som en almennyttig andelsboligforening med en andelskapital eller som et selskab med indbetalt garantikapital fra selskabets stiftere eller senere garanter. Siden 1984 har garantiselskaber ikke kunnet etableres.


Fælles for de almennyttige boligselskaber er, at selskaberne består af dels selve selskabet, dels af afdelinger, der omfatter hver enkelt af selskabets byggeforetagender. En afdeling er økonomisk uafhængig af selskabets øvrige afdelinger og af selve selskabet. Almennyttig boligvirksomhed er endvidere karakteriseret ved en høj grad af beboerindflydelse.


Selskabets indtægter består af administrationsindtægter, byggesagshonorarer, renteindtægter o.l. Om finansiering af det almennyttige nybyggeri, se almennyttige boliger. Kommunen har tilsynspligt med den stedlige almennyttige boligvirksomhed og skal på forhånd godkende igangsætning af byggeri og etablering af evt. nye selskaber. Der er i alt ca. 700 boligselskaber, der, fordelt på 8000 selvstændige afdelinger, administrerer ca. 540.000 boliger (2007). Langt de fleste boligselskaber er medlemmer af brancheorganisationen Boligselskabernes Landsforening. 


.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 727 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her