accidens, hos Aristoteles en tilfældig egenskab, i modsætning til en størrelse eller genstand, der eksisterer uafhængigt (se substans) eller dennes væsen (se essens).
| Lat. præs. part. af accidere 'indtræffe', tidl. ad-cadere 'falde til', jf. 'til-fælde'. |
Et accidens er en egenskab ved en substans, der ikke indgår i substansens definition, og som forudsætter, at substansen eksisterer. Kvaliteten "hvid" er fx et accidens, der forudsætter eksistensen af en hvid genstand.
Et accidentelt begivenhedsforløb er nok årsagsbestemt, men unddrager sig videnskabelig erkendelse.
accidens (aksi'dæn's] (latin): uvæsentlig ting, egenskab, tilfældig eller uvæsentlig egenskab ved en ting, genstand eller et forhold; modsat essens.
.............................................................................................................