Logo

Tilberedning af ris

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Afmåling af ris og vand
Den letteste måde at koge ris på er som følger: tag 1 del ris og tilsæt
1 1/2 gang så meget vand eller bouillon til sushi ris,
2 gange så meget væske til de fleste andre slags ris,
3 til risotte og
4 til paella.

Skylning af ris
I Asien er det almindeligt, at kokke skyller og sågar udbløder risene før tilberedning, men det er ikke nødvendigt med vore dages moderne dyrknings- og forarbejdningsmetoder.

Absorberingsmetoden
Overhæld risene med kogende væske og bring væsken i kog igen; skru så meget ned for varmen som muligt - undlad at løfte låget. Efter 10, 12, 15 eller 25 min. (afhængig af sorten) er risene kogt og har absorberet væsken, og der er evt. damphuller i overfladen. Sluk for varmen ; lad gryden stå et øjeblik, så risene bliver lette og luftige - eller server dem med det samme.

Afdrypningsmetoden
Kom ris i en gryde og tilsæt rigeligt kogende vand eller bouillon - der skal ikke låg på. Lad
risene simre i 10, 12,,15 eller 25 minutter (evt. længere - afhængig af sorten).
til de er møre.
Sluk for varmen.og lad risene dryppe af i en si. Kom dem tilbag i den varme gryde eller
anbring evt. sien over gryden. Lad risene hvile et par min. og de er klar til servering.

Elektrisk riskoger
Disse idiotsikre vidundere gør den perfekte riskogning til en leg. Følg anvisningerne til netop din model - som regel kan denne metode dog anvendes: mål risene af og tilsæt den påkrævede mængde vand. Der skal ikke tilsættes salt. Luk låget og tænd maskinen. Når risene er møre, slukkes maskinen automatisk, og risene kan holde sig varme i op til 1 time. (Derefter bliver kvaliteten mærkbart dårligere). Riskogeren, der kan forprogrammeres, er fx. ideel til familier, hvis medlemmer spiser på forskellige tidspunkter. Man kan også koge stivelsesholdige ris i en riskoger, men det tager længere tid så er det mere oplagt at bruge en mikrobølgeovn.

Ris i mikrobølgeovnen
Det er egentlig ikke hurtigere at tilberede risene i en mikrobølgeovn, men det er nemmere: ovnen slukker automatisk, når risene er møre, og eftervarmen får dem til at blive dejlig lette og luftige.
Kom 1 del ris i en stor mikrobølgeegnet gryde eller skål og tilsæt 1 1/2 gang så meget væske til sushi ris, 2 gange så meget til hvide eller brune ris, 3 til røde rissorter, vilde ris eller risotto ris, og 4 gange så meget til paella ris.
Dæk gryden/skålen med et låg eller med særlig mikroplastfilm. Kog risene på fuld effekt i 10 min.
Hvis du koger hvide ris, skal du derefter skrue ned til halv effekt i 10-12 min.; lad risene hvile i 5 min.
Koger du vilde, brune eller røde ris, skal du efter de første 10 min. på fuld effekt skrue ned til halv effekt i 30 min. og derefter lade risene hvile i 5 min.
Parboiled ris skal have 3-4 min. længere på halv effekt end ris, der ikke er parboiled.
Hvis du vil genopvarme allerede kogte, afkølede ris, skal du varme dem på fuld effekt i 3-4 min. (eller 6-8 min., hvis der er tale om vilde eller brune ris).
Vær opmærksom på, at disse tider gælder for en mikrobølgeovn med en effekt på 750 W. Hvis Deres mikrobølgeovn har en højere W-effekt, skal De reducere kogetiden med 10 sek per minut for hver 100 W. Hvis ovnen har en lavere ydelse, skal der for hver 100 W lægges 10 sek til.

Ris i trykkogeren
Især velegnet til brune ris. Følg vejledningen til netop din model - som regel kan denne metode dog anvendes: kom den afmålte mængde ris i gryden og dæk dem med kogende vand eller bouillon. Fastgør låget, indstil trykregulatoren og bring væsken i kog; når gryden er under tryk, skrues der ned for varmen, og risene simrer i den anbefalede tid. Sluk for varmen og tag gryden af blusset. Vent til dampudslippet gennem sikkerhedsventilen ikke længere er så kraftigt. og lad derefter gryden og dens indhold køle så meget af, at trykket efterhånden er udlignet. Først da kan og må låget tages af.

Ris i ovnen
En god, men langsommelig tilberedningsmetode, der især anvendes til klassiske engelske risdesserter: ris, sukker, æg og mælk røres sammen og bages ved moderat varme i ca. 50 min.

Dampede ris
I Asien kan "dampede ris" også betyde ris, der er kogt i en gryde. Traditionelle, sydøst
asiatiske opskrifter på dampede, let klæbrige ris kræver ofte særlige fremgangsmåder, som er en integreret del af kulturen i disse lande, hvor ristilberedning er en kunst i sig selv. Følg den enkelte opskrifts tilberedningsforslag - eller tilpas metoden til dit eget køkken, redskaber og muligheder.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 7.872 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her