Logo

Tørring

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Ved tørring skal en så stor del af væskeindholdet fordampe, at mikroorganismerne ikke kan trives. Samtidig stiger både syre- og sukkerkoncentrationen, hvilket også hæmmer mikroorganismernes vækst.
Tørring af fødevarer er en gammel konserveringsform, som ikke benyttes ret meget mere. Der er imidlertid adskillige produkter, som stadig med fordel kan tørres. Dette gælder bl.a. krydderurter og svampe og mange frugter.

Krydderurter
Hos de fleste krydderurter er de specielle duft- og aromastoffer stærkest umiddelbart før plantens blomstring. De høstes om morgenen, når duggen er væk, eller hen under aften, inden den er faldet. Krydderurterne bør kun skylles, hvis det er absolut nødvendigt. De tørres enten ved lufttørring eller i ovnen. Når de er tørret, smuldres bladene af stænglerne, og krydderier opbevares i dåser eller mørke glas med tætsluttende låg. De bør bruges inden næste sæson, da smag og duft forsvinder.

Svampe
Tørring er den bedste måde at konservere svampe på. De tørrede svampe kan efter opblødning anvendes som friske.
Svampene børstes rene for jord, de bør ikke skylles med vand. Store svampe skæres i mindre stykker. Svampene kan trækkes på en snor og hænge til tørre på et tørt og ventileret sted. De bliver bedst, hvis temperaturen ikke er for høj. De kan også spredes ud på en bagerist og tørres ved lav temperatur i ovnen. Når de er gennemtørre opbevares de mørkt og køligt fx i en kagedåse.

Frugt
Tørring af frugter er beskrevet under de forskellige frugtsorter, hvis tørring er muligt
Det er vigtigt, at så meget vand som muligt fordamper, ellers vil frugten mugne eller blive ødelagt på anden måde. Efter tørreprocessen kan frugten opbevares køligt og tørt i poser af lærred eller papir, i trækasser eller i kagedåser. Aldrig i plast.

Grøntsager
Det er kun løg og bønner der kan tørres, se under disse grønsager.

Lufttørring
Lufttørring er den bedst tørringsmetode, hvis man er inde i en periode med tørt og varmt vejr, gerne blæsende.
Det, der skal tørres, spredes ud på rammer, så der kan komme luft fra alle sider. Enkelte ting som svampe, æble- og pærestykker kan trækkes på snore, der hænges op. Rammerne eller snorene tages ind om aftenen, før duggen falder, og bæres først ud, når den er væk om morgenen. Processen står på, indtil al væsken er fordampet, krydderurterne er knastørre og svampene eller frugtstykkerne er tørre og seje.

Ovntørring
Saftige frugter skal først tørre ved en helt lav temperatur (40°C) og siden eftertørre ved en lidt højere (65°C) . Mindre saftige frugter og svampe skal tørre ved 65°C og siden ved 40°C. Man lægger nogenlunde ens stykker frugt eller svampe på en bagerist, som stilles midt i ovnen. Tørretiden vil ligge mellem 4-10 timer. Se til ovnen af og til og tag det fra, som er færdigt. Ovndøren må gerne stå lidt på klem af hensyn til ventilationen.
Især frugt kan virke fugtig, når den er varm, så tag et par stykke fra og lad dem køle af, før det afgøres, om de er tørre. Når det hele er tørt, skal det ligge et døgn ved almindelig stuetemperatur, før det emballeres.

Udblødning
Nogle af de tørrede produkter kan bruges umiddelbart og blødes ud i de retter, hvor de indgår, mens andre skal ligge i blød. Læg dem i rigeligt koldt vand til de har genvundet deres oprindelige størrelse. Udblødningen kan variere fra 2-12 timer.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.336 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her