Logo

Racisme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Racisme

 

Racist, tilhænger af racisme; racehader (efterhånden også brugt i en mere upræcis betydning om én, der demonstrerer ringeagt over for fremmede eller andre grupper af mennesker).

 

Racisme

Racisme er et menneskesyn, som består af både fordomme og diskrimination baseret på sociale opfattelser af biologiske eller kulturelle forskelle imellem folkeslag. Det tager ofte form af sociale handlinger, praksisser eller overbevisninger, ideologier, eller politiske systemer, der anser forskellige racer for at være rangeret som bedre eller ringere end andre baseret på formodede fælles arvelige træk, evner eller kvaliteter. Racisme kan føre til en politik gående ud på, at medlemmer af forskellige racer skal behandles forskelligt, såkaldt racediskrimination.

 

Med grundlæggelse af de Forenede Nationer efter Anden Verdenskrig tog det internationale samfund afstand fra racisme, og UNESCO udsendte en række erklæringer imod racisme forfattet af ledende videnskabsmænd, og retten til at blive beskyttet imod diskrimination på baggrund af race blev indføjet i erklæringen om menneskerettigheder.

 

Definition

Blandt spørgsmålene vedrørende definitionen af racisme er, om begrebet omfatter former for forskelsbehandling, som er utilsigtet, såsom at gøre antagelser om præferencer eller evner baseret på racemæssige stereotyper, om det inkluderer symbolske eller institutionaliserede former for diskrimination såsom anvendelse af etniske stereotyper igennem medierne, og om det omfatter økonomisk ulighed i samfundet, som oftest har en racemæssig komponent.

I sociologi og psykologi omfatter nogle definitioner kun bevidst ondartede former for forskelsbehandling.

 

Nogle definitioner af racisme omfatter også diskriminerende adfærd og overbevisninger baseret på kulturelle, nationale, etniske eller religiøse stereotyper. Et synspunkt hævder, at racisme bedst forstås som "fordomme plus magt", fordi uden støtte fra politisk eller økonomisk magt, ville racisme ikke være i stand til at manifestere sig som et omsiggribende kulturelt, institutionelt eller socialt fænomen.

 

I en udgave fra 1986 holder Nudansk Ordbog sig til en relativt snæver definition: "Teori om, at en nations racerenhed bør bevares; tro på en bestemt races overlegenhed og medfødte evne til at herske." I 2010 definerer Nudansk Ordbog begrebet racisme som "Negativ forskelsbehandling af mennesker af anden race eller af anden etnisk oprindelse."

 

Den Danske Ordbog definerer to betydninger af begrebet. Dels som "diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m.", dels som "forestilling om at mennesker kan inddeles i racer med bestemte fysiologiske, mentale og sociale særtræk der gør nogle racer overlegne eller underlegne i forhold til andre."

 

Erklæringen om race og racefordomme af 27. november 1978 fra UNESCO holder sig også til teorier ud fra race og etnicitet:

 

Enhver teori, som indeholder påstanden om, at racemæssige eller etniske grupper i sig selv er overlegne eller underlegne, således implicerende, at nogle ville have ret til at dominere eller eliminere andre, der opfattes som underlegne, eller som baserer værdiopfattelser på racemæssig skelnen...

 

I tråd med den første af Den Danske Ordbogs definitioner mente Højesteret i en retssag i 2003 at racisme også kunne betegne "forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv". Retten lagde vægt på en udtalelse fra Dansk Sprognævn, der ser det som sin hovedopgave at registrere og følge sprogets udvikling, men ikke at tage stilling til sproglig korrekthed.

 

Race

Uenigheden om definitionen af racisme hænger også sammen med det omstridte begreb race. Race har siden den klassiske racismes fremkomst med Gobineau i 1800-tallet og nazismen i 1930'erne været forbundet med en inddeling af menneskeheden i europæere, afrikanere og asiater og evt. undergrupper. Da den klassiske racisme lægger særlig vægt på hudfarver, har inddelingen i hvide, sorte og gule været populær og letforståelig.

 

Racisme i Danmark

I Danmark er trusler, forhånelse og nedværdigelse på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering omfattet af Straffelovens § 266b. Paragraffen kaldes populært "racismeparagraffen".

 

I 2004 havde Politiets Efterretningstjeneste (PET) registreret 37 forhold og hændelser med racistisk baggrund, mens tallet var 51 i 2005. PET overvejede i 2006 at iværksætte en kampagne for at øge graden af anmeldelse og registrering af racistiske forbrydelser.

 

___________________________________

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 906 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her