Logo

Nordsøen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nordsøen

(1) Produktion og distribution af olie og naturgas. Nordsølandenes sektorer og vigtigste fund med rørledninger til olie og gas.

 

Nordsøen, Vesterhavet: randhav til Atlantiske Ocean; ca. 572.000 km²; dybden varierer mellem 50 og 100 m med undtagelse af Norske Rende, der er ca. 700 m dyb. Saltholdighed 3,2% i øst og 3,5% i nord. Strømforholdene, der er et resultat af de atlantiske tidevandsbevægelser, kan beskrives som to cirkulære vandbevægelser; tidevand 0,6-7 m, ved uheldig kombination af flod og vindstuvning kan der opstå store oversvømmelser.

 

Nordsøen

(2) Den danske sektor med de tre hovedområder: Sydvestområdet (SV), Nordøstområdet (NØ), Land og indre farvande samt Bornholmområdet; den planlagte og delvis fuldførte hovedgasledning i land med forbindelser til Tyskland og Sverige er indtegnet.


(3) Sydvestområdet med DUC's produktionsfelter og vigtigste olie- og/eller gasfund.


(4) Felterne Roar, Tyra, Gorm, Skjold og Dan med platforme og deres forbindelser samt distributionsnet.

 

• GEOLOGI. Nordsøen består af 2 sedimentbassiner delvis adskilt af Jysk-Fynske Ryg; indsynkningen begyndte for ca. 250 mio år siden; der er fortrinsvis tale om havaflejringer, som kan være op til 4.400 m tykke. Antiklinaler og forkastninger bl.a. omkring salthorste har dannet fælder for olie- og gasforekomster, dannet i de dybere dele af sedimentpakken.

 

Nordsøen

Nordsøens naturgasproduktion, Tyra øst.

 

• ØKONOMI. Den økonomiske interesse for Nordsøens ressourcer har medført en opdeling delvis efter ligeafstandsprincippet, da Forbundsrepublikken Tyskland ved mellemkomst af Den mellemfolkelige Domstol og forhandlinger med bl.a. Danmark fik noget af det danske og nederlandske område. Efterforskning af olie og gas i den danske sektor forstærkedes i 1960erne. Baggrunden for denne intensivering var bl.a. den ny teknik, der gjorde det muligt at bore på havbunden, de store fund i den norske og britiske sektor, der gjorde begge lande til nettoeksportører af gas, stigende energipriser og strenge koncessionsaftaler med olieselskaberne. Olien og gassen i Nordsøen udgør i 1986 henholdsvis 3% og 6% af verdens kendte reserver. Danmark producerede i 1986 4,3 mio m3 olie og 2,7 mia m3 gas. Olien og gassen bliver ført i land i Jylland via 2 rørledninger. De kendte reserver i den danske del af Nordsøen er 163 mio m3 olie og 176 mia m3 gas. Der er i 1986 4 producerende oliefelter (Dan, Gorm, Skjold og Rolf) og 1 producerende gasfelt (Tyra). Desuden er 10 andre olie-gas fund erklæret kommercielle, men er endnu ikke sat i produktion. I 1986 har selvforsyningsgraden af olie og gas været ca. 60%. Det forventes, at den i de kommende år vil stige til knapt 80%. Dansk Undergrunds Consortium har koncession på ovennævnte felter. 1984 og 1986 fik en række andre olieselskaber ligeledes koncessioner.

 

• FISKERI. Det næringsrige Nordsø-vand danner grundlag for store fiskeforekomster. De stadig større fiskefartøjer og de mere effektive fangstredskaber har medført overfiskning og vigende fangster samt stigende konkurrence og politisk uro mellem Nordsø-nationerne. Efter 1.1.1977 hvor alle lande indførte 200 sømil fiskerigrænser, er Nordsøen blevet opdelt efter samme principper som undergrunden; reelt har EF-medlemskabet og tradition medført, at Danmark, som er den nation der fanger flest tons fisk (ca. 42% 1976), har kunnet fortsætte sine fangster med mindre begrænsninger. EF, Nordatlantiske Fiskerikommission og Nordsø-nationerne har forsøgt at bevare fiskebestanden ved at regulere netstørrelser, fangstmetoder, fredninger og kvotaordninger. Det er dog stadig svært at nå til enighed, da de forskellige nationer traditionelt fisker efter forskellige fisk.


........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.793 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her