Distriktsinddeling og større byer. Landsdelen, der
tidligere var inddelt i seks counties, omfatter nu 26 distrikter: 1. Belfast; 2. Newtownabbey; 3. Carrickfergus;
4. North Down; 5. Castlereagh; 6. Ards; 7. Down; 8. Lisburn; 9. Banbridge; 10.
Newry & Mourne; 11. Armagh; 12. Craigavon; 13. Antrim; 14. Larne; 15.
Ballymena; 16. Moyle; 17. Ballymoney; 18. Coleraine; 19. Magherafelt; 20.
Cookstown; 21. Dungannon; 22. Limavady; 23. Derry; 24. Strabane; 25. Omagh; 26.
Fermanagh.
Nordirland, engelsk Northern Ireland ['nᴐ:ðən 'aiələnd]: nordøstlige
del af Irland; selvstyrende del i Storbritannien; 14.120 km², 1,5 mio indb.1978:
Hovedby Belfast. Udgør geologisk og terrænmæssigt en fortsættelse af det
kaledoniske højland; dækket af moræne. Størstedelen af befolkningen er efterkommere
af engelsk og skotske protestanter, som fordrev de irske jordejere i 1600-tallet.
Ca. 1/3 er katolikker.
• ØKONOMI. Landbruget baseres overvejende på
kvægavl og mejeriproduktion. Industrien er hovederhverv og beskæftiger ca. 40%
af de erhvervsaktive, heraf er halvdelen ansat i maskin-, skibsværft- og
flyindustrien. Tekstilindustrien producerer ca. 1/3 af Storbritanniens samlede
mængde kunstfibre. Der er gennemført en investeringstilskudsordning for at
tiltrække nye virksomheder og skabe beskæftigelse. Nordirland er den del af
Storbritannien som har den højeste arbejdsløshed.
• HISTORIE OG POLITIK. Efter afslutningen af
borgerkrigen i Irland 1921 udskiltes øens seks nordlige grevskaber (Ulster)
efter det protestantiske befolkningsflertals ønske som en selvstyrende del af
Storbritannien med eget parlament. Dette skete på trods af den katolske
befolknings krav om en al-irsk stat (Se Eire). Med baggrund i protestanternes økonomiske,
politisk og socialt privilegerede stilling rejste en katolsk borgerrettighedsbevægelse
fra 1950erne forgæves krav om reformer, og den katolske kamporganisation IRA's
voldelige aktioner førte 1969 til indsættelse af britisk tropper som optakt til
vedvarende kamp- og terrorhandlinger. 1972 blev Nordirlands parlament ophævet
og Nordirland underlagt direkte britisk styre, og efter folkeafstemning 1973
der bekræftede unionen med Storbritannien, har den britisk regering flere gange
forsøgt at løse konflikten ved at etablere et provinsstyre på grundlag af en
magtdeling mellem Nordirlands stridende befolkningsgrupper, men det har mødt
massiv modstand fra det protestantiske flertal. 1981 iværksatte IRA-fanger en
sultestrejke i protest mod at de 1977 var frataget status som politisk fanger,
10 døde, bl.a. Bobby Sands, som i marts 1981 var indvalgt i det britiske
parlament. Sultestrejken førte til visse fængselsreformer. 1985 indgik den britiske
og den irske regering en aftale om at Nordirland status ikke skal ændres før
der er et befolkningsflertal herfor, samt om oprettelsen af et regeringssamarbejde
om Nordirland. Aftalen har mødt modstand både fra protestanter, som mener at
den udgør en indrømmelse til katolikkerne, og fra katolikker, som mener at den
er et uacceptabelt kompromis i forhold til kravet om et forenet Irland.
........................................................................................................................