Logo

Nordirland

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Nordirland


Distriktsinddeling og større byer. Landsdelen, der tidligere var inddelt i seks counties, omfatter nu 26 distrikter: 1. Belfast; 2. Newtownabbey; 3. Carrickfergus; 4. North Down; 5. Castlereagh; 6. Ards; 7. Down; 8. Lisburn; 9. Banbridge; 10. Newry & Mourne; 11. Armagh; 12. Craigavon; 13. Antrim; 14. Larne; 15. Ballymena; 16. Moyle; 17. Ballymoney; 18. Coleraine; 19. Magherafelt; 20. Cookstown; 21. Dungannon; 22. Limavady; 23. Derry; 24. Strabane; 25. Omagh; 26. Fermanagh.

 

Nordirland

Nordirland, engelsk Northern Ireland ['n:ðən 'aiələnd]: nordøstlige del af Irland; selvstyrende del i Storbritannien; 14.120 km², 1,5 mio indb.1978: Hovedby Belfast. Udgør geologisk og terrænmæssigt en fortsættelse af det kaledoniske højland; dækket af moræne. Størstedelen af befolkningen er efterkommere af engelsk og skotske protestanter, som fordrev de irske jordejere i 1600-tallet. Ca. 1/3 er katolikker.

 

• ØKONOMI. Landbruget baseres overvejende på kvægavl og mejeriproduktion. Industrien er hovederhverv og beskæftiger ca. 40% af de erhvervsaktive, heraf er halvdelen ansat i maskin-, skibsværft- og flyindustrien. Tekstilindustrien producerer ca. 1/3 af Storbritanniens samlede mængde kunstfibre. Der er gennemført en investeringstilskudsordning for at tiltrække nye virksomheder og skabe beskæftigelse. Nordirland er den del af Storbritannien som har den højeste arbejdsløshed.

 

• HISTORIE OG POLITIK. Efter afslutningen af borgerkrigen i Irland 1921 udskiltes øens seks nordlige grevskaber (Ulster) efter det protestantiske befolkningsflertals ønske som en selvstyrende del af Storbritannien med eget parlament. Dette skete på trods af den katolske befolknings krav om en al-irsk stat (Se Eire). Med baggrund i protestanternes økonomiske, politisk og socialt privilegerede stilling rejste en katolsk borgerrettighedsbevægelse fra 1950erne forgæves krav om reformer, og den katolske kamporganisation IRA's voldelige aktioner førte 1969 til indsættelse af britisk tropper som optakt til vedvarende kamp- og terrorhandlinger. 1972 blev Nordirlands parlament ophævet og Nordirland underlagt direkte britisk styre, og efter folkeafstemning 1973 der bekræftede unionen med Storbritannien, har den britisk regering flere gange forsøgt at løse konflikten ved at etablere et provinsstyre på grundlag af en magtdeling mellem Nordirlands stridende befolkningsgrupper, men det har mødt massiv modstand fra det protestantiske flertal. 1981 iværksatte IRA-fanger en sultestrejke i protest mod at de 1977 var frataget status som politisk fanger, 10 døde, bl.a. Bobby Sands, som i marts 1981 var indvalgt i det britiske parlament. Sultestrejken førte til visse fængselsreformer. 1985 indgik den britiske og den irske regering en aftale om at Nordirland status ikke skal ændres før der er et befolkningsflertal herfor, samt om oprettelsen af et regeringssamarbejde om Nordirland. Aftalen har mødt modstand både fra protestanter, som mener at den udgør en indrømmelse til katolikkerne, og fra katolikker, som mener at den er et uacceptabelt kompromis i forhold til kravet om et forenet Irland.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 495 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her