neutrali'tet [næu-]: i folkeretten den stilling en stat
indtager når den ikke deltager i væbnet konflikt, men forholder sig upartisk,
dog må private fortsat drive handel med krigsførende parter. I
Haag-konventionerne fra 1907 angives rettigheder og pligter ved neutralitet.
Hævdelse af neutralitet beror lige så stærkt på magt til at fastholde den som
på folkeretlige bestemmelser. Politisk neutralitet benævnes neutralisme.
........................................................................................................................