: retning inden for
teaterkunsten, især i perioden 1880-1900, der søgte en naturtro afbildning af
virkeligheden med baggrund i positivismens filosofi med dens tro på muligheden
af objektivt at erkende endog sociale lovmæssigheder og indrette samfundene
derefter. Heraf naturalistisk teaters interesse for bl.a. arv og miljø (fx
Ibsens Gengangere). På teatret gælder
det om med videnskabelig konsekvens at kortlægge alle detaljer omkring de
menneskelige problemer. Dette sker gennem en sindrigt opbygget dramatisk
intrige med detaljerede sceneanvisninger (fx Ibsens og Hauptmanns stykker), og
fremstillingen på scenen er et minutiøst ensemblespil. Første naturalistiske
teater var Andre Antoines Théâtre Libre,
grundlagt 1887 i Paris, dernæst Otto Brahms Freie
Bühne, Berlin 1889, endvidere Stanislavskijs Moskva Kunstnerteater. I
Danmark er William Bloch den betydeligste repræsentant for naturalistisk teater.
........................................................................................................................