Beliggenhed og nabostater. Arealet er 19 gange
større end Danmarks.
Na'mibia, republik i sydlige
Afrika. Plateauland med busksteppe. Størstedelen af Namibia har subtropisk
klima men nedbøren er ringe, de østlige dele udgøres af Kalahariørkenen. Helt i
nord findes græssteppe og her er størstedelen af de indfødte bantustammer
koncentreret.
Namibia, tidligere
Sydvestafrika: republik; selvstændighed 1990; 824.292 km². Hovedstad Windhoek,
111.000 indb.1981.
• Befolkning: 526.000 1960;
762.000 1970; 1,0 mio 1981, heraf 88% negre, størsteparten bantuer, resten
hvide og blandingsfolk.
• Religion: stammereligioner
og kristne.
• Sprog: afrikaans og engelsk
(off.).
• Vigtigste eksportvarer (i
pct. af samlede eksport 1984): diamanter og metaller 80.
BNP pr. indb.1978 $ 1.080 (DK
$ 9.920).
• Møntfod: rand a 100 cents.
• ØKONOMI OG ERHVERV.
Landbrug er hovederhverv. Hovedafgrøden er hirse til eget forbrug. Hvide råder
over 80% af landbrugsarealet; her findes store ejendomme med produktion af kød,
uld og mælkeprodukter. Mange sorte arbejder som lønarbejdere på de hvides
ejendomme; forskellen mellem den hvide og den sorte arbejders løn er større end
i Sydafrikanske Republik. Namibia kan ikke brødføde sig selv og må importere
korn fra Sydafrikanske Republik. Omfattende tørke i begyndelsen af 1980erne
medførte markant fald i kvægbestanden. Stor fiskerigdom, men kommercielt
overfiskeri har givet fald i fiskebestanden. Det økonomisk mest betydningsfulde
erhverv er stadig minedriften, med diamantbrydning som langt det vigtigste;
desuden brydning af kobber, bly, vanadium, uran og zink. Industrien er
uudviklet, baseret på forarbejdning af råvarer fra landbrug og fiskeri.
Arbejdsløsheden var stigende i begyndelsen af 1980erne, i 1984 21%. Folketinget
vedtog i 1985 at forbyde danskere såvel at handle med som at foretage nye
investeringer i Namibia.
• HISTORIE OG POLITIK. Namibia
blev tysk protektorat 1884. 1904 blev størstedelen af herero-folket udryddet
ved brutal nedkæmpning af oprør. 1915 blev Namibia besat af britiske og
syd-afrikanske tropper for 1920 at blive mandatområde under Folkeforbundet
administreret af Sydafrika. Dette land nægtede 1946 at anerkende FN's
formynderskab over Namibia. 1966 vedtog FN's generalforsamling at Sydafrikanske
Republik skulle fratages området, og 1971 erklærede Den Mellemfolkelige Domstol
Sydafrikas tilstedeværelse i Namibia for ulovlig. Disse erklæringer fik dog
ingen synlig virkning, og Sydafrikanske Republik udvidede apartheid-lovene i Namibia
og indførte 1968 bantustanpolitikken. Samme år påbegyndte befrielsesbevægelsen
SWAPO guerillaaktivitet i Namibia, fra 1975 udgående fra baser i Angola.
Syd-afrikansk forsøg på at etablere et satellitstyre i Namibia mislykkedes; og
internationalt krav om afholdelse af FN-kontrollerede valg med efterfølgende
uafhængighed afvistes af Sydafrikanske Republik. 1979 ophævede Sydafrikanske
Republik formelt apartheid-lovene i Namibia men beholdt stadig den fulde
kontrol med landet. Samme år flyttede SWAPO sit hovedkvarter fra Zambia til
Angola, hvor cubanske tropper ydede militær træning. Sydafrikanske Republik
forhalede forhandlinger om selvstændighed ved at kæde det sammen med krav om
cubansk tilbagetrækning fra Angola. 1980-83 styredes Namibia af et
syd-afrikansk indsat ministerråd.
1988 indgik Sydafrikanske
Republik, Angola og Cuba en aftale, som dannede vej for Namibias selvstændighed
1990. 1989 afholdtes valg under FN's opsyn, og SWAPO fik absolut flertal. 1990
vedtoges en forfatning hvorefter Namibia er en republik med flerpartisystem.
SWAPO's leder S. Nujoma valgtes samme år til præsident. Havnebyen Walvis Bay,
den eneste dybvandshavn på Namibias kyst, er fortsat sydafrikansk.
........................................................................................................................