Logo

menstruation

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

menstruation

Skematisk fremstilling af menstruationscyklus og den første del af svangerskabet hos et menneske.

 

(A) Hypofysen, der ligger på undersiden af hjernen, udskiller til blodet to overordnede kønshormoner, FSH (follikelstimulerende hormon) og LH (luteiniserende hormon).

 

(B) Lige før ægløsning (4) stiger mængden af FSH og LH kraftigt, efterfulgt af et hurtigt fald.

 

(C) Menstruationscyklus. 1-3. Ægget modnes i en follikel (i en af æggestokkene) under indflydelse af FSH, der endvidere stimulerer folliklen til at danne hunlige kønshormoner, østrogener. Disse påvirker slimhinden i livmoderen, så den vokser og danner slimkirtler. 4. De store mængder af østrogener fremmer afgivelsen af LH. Den kraftige stigning af LH i blodet får den modne follikel til at briste. Ægget opfanges af en æggeleder og bevæger sig mod livmoderen. 5-6. Den bristede follikel omdannes til et gult legeme (corpus luteum) under indflydelse af LH, der endvidere påvirker det gule legeme til at danne hormonet progesteron. Progesteron omdanner livmoderslimhinden, således at denne er velegnet til at modtage og fastholde et evt. befrugtet æg. 7-8. Ægget blev ikke befrugtet og går til grunde. Derfor svinder det gule legeme ind, og slimhindens yderste lag afstødes under en menstruation.

 

(D) Første del af svangerskabet. 1-4. Ægget modnes, løsrives fra folliklen og bevæger sig mod livmoderen. 9-12. Ægget befrugtes og sætter sig fast i livmoderslimhinden, hvor fosteret udvikles; samtidig omdannes folliklen til et gult legeme (5-6). 13-14. Det gule legeme bibeholdes og fortsætter med at danne progesteron, således at livmoderslimhinden vedligeholdes.

 

(E) Mængden af østrogen stiger i takt med folliklens vækst. Det gule legeme danner også lidt østrogen. Mængden af progesteron stiger efter ægløsningen og falder ved menstruationen i takt med det gule legemes udvikling. Efter befrugtning fortsætter det gule legeme med at danne progesteron.

 

: hos kønsmodne kvinder en månedlig blødning fra livmoderen; optræder ca. hvert 28. døgn og varer gennemsnitlig 4-5 dage. Skyldes afstødning af dele af livmoderslimhinden betinget af svingninger i hormondannelsen. Efter menstruation heles slimhinden igen og bliver derved rede til at modtage et befrugtet æg. Udebleven menstruation kan skyldes graviditet, klimakterium samt forskellige sygdomme, men også psykiske faktorer.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 833 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her