Nyrerne renser blodet for affaldsprodukter og overskudsvand, der forlader legemet i form af urin. Organerne sidder højt oppe i bughulen (nedenfor) i hver sin side på den bageste bugvæg og dækkes af bughinden. De er ca. 12 cm lange, bønneformede og brunrøde.
Ovenfor: Blodet løber til hver nyre gennem en pulsåre,
nyrearterien, som udgår fra aorta. Nyrearterierne har stor kapacitet, og man
regner med at 500-1000 l blod passerer gennem nyrerne hvert døgn. Blodet føres
af nyrevenerne tilbage til nedre hulvene.
Urinvejene udgøres af nyrebækken, urinleder, urinblære og
urinrør. Urinlederen er et ca. 30 cm langt rør så tykt som en blyant. Den løber
langs bageste bugvæg og munder ud i urinblæren.
Filtreringen eller "rensningen" af blodet sker i
små organer i nyrebarken, de såkaldte nefroner. Hver nyre (herover gennemskåret)
har ca. 1 mio af dem.
Et nefron (nederst) består af et kapillærnøgle omgivet af en
dobbeltvægget kapsel som går over i et langt rør, tubulus.
Disse rør strækker sig ned i nyremarven. Her forenes de til
større kanaler og marven får derved et stribet udseende. De større kanaler
munder gruppevis ud i nyrebækkenet som opsamler urinen.
Nefronets funktion Når blodet passerer kapillærnøglet
filtreres væske ud i kapslen. Denne væske reduceres under transporten gennem
nyrerørene med 99%. Den urin som er tilbage, ca. 1,5 l pr. døgn, er et stærkt
koncentrat af affaldsprodukter.
Billedet viser mandens urinblære, urinrør og prostatakirtlen
(blærehalskirtel) skåret igennem og set forfra. De to urinledere munder ud i
bagvæggen af urinblæren der tjener som et reservoir for urinen. Den har
elastiske vægge af glat muskulatur og rummer ca. ½ l. Prostata, som gennembores
af urinrøret, hører til kønsorganerne.