Logo

Mars

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

: solsystemets fjerde planet, regnet fra Solen. Afstanden til Jorden varierer mellem 55 og 377 mio km; planeten er i gennemsnit 1,5 gange længere borte fra Solen end Jorden. Mars bevæger sig en gang om Solen på 687 døgn og roterer en gang om sin akse på 24 timer og 37 minutter. Mars' diameter 6.794 km er 0,53 jorddiameter, tæthed 3,9 g cm3 er 0,7 gange Jordens. Mars har to måner Fobos og Deimos, opdaget 1877. Begge er kartoffelformede og oversåede med kratere. Fobos har en omløbstid på 7½ time, Deimos 30 1/3 time i hhv. 9.270 og 23.400 km afstand fra Mars.


Mars har kun ganske lidt atmosfære der næsten udelukkende består af kuldioxid og små mængder kvælstof og argon. Viking-sonderne 1 og 2 har efter landsætning på Mars foretaget undersøgelser af dens overflade. Mars overflade giver indtryk af en geologisk aktiv planet med vulkanske bjerge (deriblandt det 25 km høje Olympus Mons) og eroderede områder; på denne raser heftige støvstorme. Ved polerne ses hvide pletter af is (fast kuldioxid og vand-is) der i omfang (navnlig den sydlige) udviser afsmeltning efter årstiderne. Der er mange tegn på, at der kan have været frit vand på Mars overflade i tidligere tider. Temperaturen ved ækvator er mellem -111 og +26°C. Se: planeter; solsystemet.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 636 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her