Logo

Madagaskar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Madagaskar

Madagaskar, der er 14 gange større end Danmark, er en del af det sydafrikanske grundfjeld og øen har i en tidligere geologisk periode været landfast med Afrika.

 

Mada'gaskar: republik i Indiske Ocean ud for Afrikas østkyst; staten Madagaskar ligger på øen af samme navn. Størstedelen af øen består af et vulkansk højplateau, der falder i terrasser ned mod vestkysten. Tropisk klima med stigningsregn på østsiden og regnlæ på vestsiden.

 

Madagaskar: republik; fransk koloni til 1958. 587.041 km². Hovedstad Antananarivo, 663.000 indb.1985.

• Befolkning: 5,5 mio 1960; 7,9 mio 1972; 9,9 mio 1985, hovedparten malagassere af indonesisk og afrikansk herkomst.

• Religion: stammereligioner 50%, kristne 40%, resten muslimer.

• Sprog: fransk og malagassisk.

• Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport 1984): kaffe 40,5; vanille 15,8; kryddernelliker 12,5.

• Vigtigste handelspartnere Frankrig og USA.

• BNP pr. indb.1983 $ 290 (DK $11.490).

• Møntfod: franc malgache a 100 centimes.

 

• ØKONOMI OG ERHVERV. Økonomisk har Madagaskar tidligere været domineret af udenlandsk kapital, men siden 1972 har staten øget sin kontrol med udenlandske investeringer; flere sektorer er blevet nationaliseret. Landbruget, der langsomt er ved at blive kollektiviseret, er vigtigste erhverv og beskæftiger hovedparten af befolkningen. Der dyrkes især ris, på terrasser med kunstvanding, desuden maniok, majs, sukkerrør og bananer; til eksport dyrkes kaffe, vanilje og kryddernelliker. Betydelig import af ris, da landet ikke er selvforsynende med fødevarer. Småbrug er den dominerende brugsform. Det indre højland bruges især til kvæghold, men dette giver kun et lille afkast. Mineraler brydes endnu kun i små mængder, bortset fra kromit. Industrien er under langsom udbygning, med hovedvægt på produktion for eksport.

 

• HISTORIE OG POLITIK. (Historie før 1960: se Afrika, historie). Efter en national opstand mod det franske kolonistyre 1947 fik Madagaskar begrænset indre selvstyre og blev 1958 selvstyrende medlem af Franske Statssamfund, for at opnå fuld selvstændighed 1960 med socialdemokraten P. Tsiranana som præsident. Tsiranana førte en vestligt orienteret udenrigs-politik og samarbejdede økonomisk med Sydafrikanske Republik. I 1972 blev præsidenten efter optøjer tvunget til at overdrage magten til hæren. Denne opsagde samarbejdsaftalen med Frankrig, afbrød forbindelserne med Sydafrikanske Republik og knyttede Madagaskar nær til Nordkorea og Kina. Efter fortsat politisk uro vedtoges 1975 ny forfatning, ifølge hvilken Madagaskar blev socialistisk stat, hvor kun partier tilsluttet den nationale front er tilladte. Madagaskar skulle udvikle sig på grundlag af egen formåen, og samme år nationaliseredes nøgleindustrier. Siden 1980 har økonomisk krise medført social uro, især blandt de unge. Madagaskar fører en alliancefri udenrigspolitik og Frankrig er den vigtigste handelspartner.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 802 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her