Logo

Lundbygård

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lundbygård

: hovedgård N for Vordingborg. Kendt fra 1300-tallet; tilhørte 1661-73 Svend Gjønge Poulsen. Trefløjet hovedbygning fra 1815, senere udvidet; lade fra 1777. Siden 1827 i familien Collets eje.

Lundbygaard Gods' historie rækker tilbage til 13-hundredetallet. I 1661 tildelte kong Frederik d. III godset til Gøngehøvdingen. Han udførte under svenskekrigene heroiske bedrifter, der siden er blevet dramatiseret af folkekære Carit Etlar.

 

Efter at Svend Povlsen var gået konkurs, overtog Kronen igen godset, som i 1774 blev udskilt fra Det Sydsjællandske Ryttergodsdistrikt. I 1828 kom det til familien Collet, hvor nu 7. generation ejer godset. Den nuværende ejer er tidl. forsvarsminister, kammerherre, hofjægermester Bernt Johan Collet.

 

Museet huser en privat samling fra Forhistorisk Tid samt Ældre og Yngre Stenalder. Museets samling er udgravet af Hofjægermester Holger Collet, som sammen med en tilknyttet konservator gennemførte udgravninger af fund fra Maglemosekulturen, som delvis befandt sig på godsets jorder.

 

Lundbygård

Den historiske del af Lundbygaards bygningsanlæg er et fornemt 8-kantet anlæg, som er opført i nyklassicistisk stil 1784-1810. Anlægget er fredet og fremstår i dag som et af de smukkeste og mest velholdte på Sjælland.

 

Anlæggets bygninger er hvide og tagene på hovedbygningerne af sortglaserede, håndstrøgne tegl fra Holland. Hovedbygningens facade er prydet med joniske søjler og mæanderborter. Til sidebygningerne er der brugt røde tegl for at fremhæve hovedbygningens status.

 

Lundbygård

 

Oprindeligt stod hovedbygningen og dens fløje hver for sig. Men af praktiske grunde blev der i begyndelsen af nittenhundredetallet, af Hofjægermester Holger Collet, gennemført en meget vellykket sammenbygning af hovedbygning og fløjene. I årene 2006-2008 gennemrestaurerede den nuværende ejer alle bygningsfacader og vinduer med oprindelige materialer og teknikker.

 

Lundbygård

Parkanlægget på Lundbygaard Gods er anlagt i klassisk romantisk stil, med forbillede i den engelske 1800-tals havetradition. Der er i dag flere stilelementer tilhørende den romantiske have, bl.a. en gravhøj, runesten, løgbede og fine lindealléer. Den naturnære, romantiske stil komplimenterer godsets arkitektoniske linjer på fornemste vis.

 

Lundbygård

Midt på den 2 ha. store plæne står en 300 år gammel rødbøg, hvor det Konservative Folkeparti tidligere fejrede sine Grundlovsmøder under. Denne fantastiske rødbøg har en omkreds på 12 meter, og der er allerede plantet dens afløser ved siden af, til når bøgen ikke kan mere.

 

Lundbygård

Bernt Johan Collet har igennem de seneste 40 år indført flere specielle træer i parken, så den i dag fremstår som et lille arboret. Inspirationen har han hentet på sine mange rejser, ikke mindst i USA.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 821 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her