Logo

London

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

 [lndn, engelsk 'lʌndən]: hovedstad i Storbritannien og Nordirland, ved Themsen. Siden 1965 omfatter Storlondon den oprindelige bykerne City of London og 32 administrationsområder; 1.612 km², 6,7 mio indb.1984. Hvert område (borough) har lokalt selvstyre, fællesadministrationen blev indtil 1986 udøvet af Greater London Council. Den konservative regering erklærede at bl.a. Greater London Council måtte nedlægges af økonomiske sparehensyn. Den reelle baggrund var et ønske om at komme af med det Labour-dominerede council, jf. metropolitan county.

 

Storlondon strækker sig i en ring 20-25 km ud fra centrum til det ca. 8 km brede ubebyggede bælte, Green Belt. På den anden side af dette, 30-60 km fra centrum er der anlagt otte New Towns for at lette befolkningspresset i de indre bydele. City of London domineres af Saint Paul's Cathedral og middelalderborgen Tower samt rådhuset Guildhall (oprindelig fra 1400-tallet) og bygningskomplekset Barbican; over Themsen fører bl.a. broen Tower Bridge (1894). Sydvest for City ligger Westminster, kernen i West End, med parlamentsbygningen (1840-68; i klokketårnet klokken Big Ben) og kroningskirken Westminster Abbey samt kunstmuseet Tate Gallery. Bydelens vigtigste plads er Trafalgar Square med Nelsonsøjlen (1843) og kunstmuseet National Gallery; herfra udgår gaderne Whitehall med regeringsbygninger og The Mall, der fører til residenspaladset Buckingham Palace. Nordvest for dette parkerne Hyde Park og Kensington Gardens. Piccadilly Circus med Eros-statuen (1893) er West Ends trafikknudepunkt; nord herfor forlystelseskvarteret Soho og længere mod NØ British Museum, universitetet og det 189 m høje Post Office Tower (1965).

East End øst for City rummer bolig- og industriområder med bl.a. gennemgribende om- og nybyggeri ved Themsens bredder. Syd for Themsen bl.a. kvarteret Southwark med Royal Festival Hall og National Theatre. Tre lufthavne (bl.a. Heathrow), 13 større jernbanestationer; undergrundsbanen, The Underground anlagdes 1863 som den første i verden. London er førende handels- og finansby og har betydelig industri. Havnen er en af Europas største.


• HISTORIE. Antagelig grundlagt af keltiske stammer. Den ældste romerske bebyggelse, Londinium, formodes at være opstået efter romernes invasion 43 e.Kr., og blev pga. sin gunstige beliggenhed ved Themsen betydelig handelsplads. London oplevede en blomstringstid under de angelsaksiske konger i 600-700-tallet og blev engelsk hovedstad 890. I 1600-tallet var London med ca. 400.000 indb. midtpunkt for verdenshandelen og for et stadigt voksende imperium. I 1700-tallet verdens største handels-, industri- og havneby. London har to gange været udsat for svære ødelæggelser: 1666 forårsaget af ildebrand, 1940-41 af tysk bombeangreb (blitzen).

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 512 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her