: hovedgård S for Præstø. I middelalderen under Roskilde
bispestol, 1536 under kronen; oprettet 1774 af Vordingborg ryttergods og siden
da i slægten Raben(-Levetzau)s eje, i perioder Sammen med Beldringe. Tofløjet
hovedbygning fra 1838.
Tegning af Lekkende hovedbygning i 1838
Lekkende ligger i Øster Egesborg Sogn ved Mern og
Lekkendesøerne.
Adressen er Lekkendevej 25.
Lekkende var nævnt i Roskildebispens jordebog i 1370. Roskildebispen var den største
godsejer i Danmark efter kongen. Han var ejer af 2600 bøndergårde. Under
Lekkende Len hørte der hen ved 240 fæstegårde både i Hammer og Bårse Herred.
Lekkende Len
Af lensmænd nævnes Henrik Mejnstrup -1451, Jacob Bjørn -1493 og Laurids Nielsen
Grubbe -1507. Ved reformationen 1536 inddroges bispegodset under kronen. 1539
blev lenet overdraget kongens kansler Johan Friis, Borreby. Han var gennem en
menneskealder Danmarks mest fremtrædende statsmand.
Ved hans død i 1570 overdroges lenet igen til rigskansleren nu Ejler Grubbe til
Lystrup. Han fik både Lekkende Len og Vordingborg og Jungshoved Len.
Ved Frederik den 2. s død i 1588 blev det overladt til den nye kansler, Niels
Kaas, der bl, a. forærede en prædikestol til Ø, Egesborg Kirke.
Christian den 4. benyttede gården til hesteopdræt, og lensmanden Joachim Bülow
skulle i 1615 opføre en ny hestestald.
Vordingborg Amt
Lensvæsenet afskaffedes i 1660 ved Enevældens indførelse, og Vordingborg Amt
oprettedes, og jorden blev forpagtet ud til Præstøkøbmanden Jens Lauridsen, der
havde så mange penge til gode af kongen, der havde lånt penge af ham til
svenskekrigene, at han frit kunne forpagte hele Vordingborg Amt i perioden 1662
til 1673. Det år overtog Prins Jørgen, Frederik den 3. s søn Vordingborg Amt og
dermed også Lekkende. Han kaldte det hele Prins Jørgens Gods.
Ved Prins Jørgens død i 1708 overtog kongen, Frederik den 4. godset igen som
krongods, og der blev oprettet ryttergods med rytterregimente i Vordingborg. På
Lekkende blev oprettet kvæg-stalde, hvor hoveribønderne blev sagt til. Senere
blev det et hollænderi med bortforpagtning af både stald med 100 hollænderikøer
og med mejeri og mark.
Bønderne med kromanden Jacob Nielsen Ugledige Kro i spidsen forpagtede ellers
Lekkende, men de blev efterfølgende overbudt af Lillienskjold på Skuderupgaard,
der havde den i forpagtning da ryttergodset blev solgt på auktion og delt op i
12 godser.
Lekkende Hovedgaard
Frederik Sophus Raben købte både Lekkende og Beldringe i 1774.
Lillienskjold købte Lilliendal og Høvdingsgaard. Hovedbygningen på Lekkende var
på det tidspunkt af bindingsværk; men Frederik S. Raben boede på Beldringe til
sin død i 1820.
Enken drev Lekkende videre til 1828, da den yngste søn Josias Raben-Levetzau
overtog Lekkende. Broderen havde overtaget Beldringe med bopæl på Bellevue.
Josias blev boende på Beldringe hos moderen og sine 5 ugifte og ældre søstre
til han fik bygget en ny hovedbygning på Lekkende. Der blev bygget teglværk på
Lekkende, så der var mursten til byggeriet af slottet.
Forbilledet for dette var et slot i Ungarn, som bygherren havde besøgt under en
rejse.
Hovedindgangen fører til en ottekantet hall med empireprægede
loftsdekorationer, der er husets mest karakterfulde interiør. Josias R-L arvede
Beldringe efter broderen i 1870, og i 1881 overtog han også grevskabet Christiansholm,
dvs. Aalholm med flere godser på Lolland. Det var også ved arv.
I parken er rejst et mindesmærke for Josias Raben-Levetzau og hans hustru
Siegfriede født v. Krogh. Der er også rejst et mindesmærke med en høj søjle for
svigerfaderen Gerhard Christoph von Krogh, sejrherren fra Isted. Dette anlæg
passes og vedligeholdes af De Danske Forsvarsbrødre.
Udenrigsminister Frederik Raben -
Levetzau
Ved Josias død i 1889 overdrog enken Lekkende til sønnen Frederik
Raben-Levetzau, der var udenrigs minister i I. C. Christensens regering
1905-08. Han overtog også Christiansholm og havde bolig på Aalholm.
I 1931 overdrog han Lekkende og Beldringe til sønnen Johan O.V. Raben-
Levetzau, der tog bolig på Beldringe; men flyttede til Aalholm ved faderens død
i 1933. Lekkende blev herskabsbolig for moderen Lilli Suzanne R. L. født
Moulton. Hun var amerikaner født i New York. Hun boede af og til på Lekkende om
sommeren. Hun havde også et palæ i København, og døde der i 1946. Der var
tilsyneladende herregårdspension i en kortere periode før krigen.
Amerikanske officerer
Tyskerne tog hovedbygningen for, at internere amerikanske officerer fra
28/4 1944 til 5/5 1945. da der var sat hegn op om hovedbygningen, kunne den
efterfølgende bruges til fængsel for psykopatiske fanger.
Lekkende hovedbygning i 1944-45.
Men i 1953 blev der oprettet Ungdomsskole for unge piger i hovedbygningen med
start i 1954. Der blev bygget en hal til skolen. Hallen er der ikke mere, da
den blev solgt, da ungdomsskolen flyttede til Østergaard ved Mern.
Baron Johan Raben-Levetzau drev landbruget på Lekkende med bestyrer. Magnus
Hansen var bestyrer fra 1931. Hans Haugaard løste ham af som bestyrer i 1970.
Gartneriet på Lekkende var lejet ud til Knud Hansen fra 1925 til 1977. Hans søn
Flemming Hansen oprettede Flemmings Planteskole dels på et husmandssted, der
havde tilhørt Allerslev Kirke, dels på et lejet areal fra Lekkende. Det gik ned
til Lekkendesøerne.
Lekkendefesterne
I Lekkendeskoven var der en indhegnet dyrehave med kronhjorte og dåhjorte.
Ved indgangen til denne var der et traktørsted i Lerhuset frem til 1964.
Lerhuset er der endnu. Overfor Lerhuset i Lekkendeskoven var der hvert år
Lekkendefester 1921 - 1960. De var arrangeret af Sydsjællands husmandsforening.
I 1934 var der næsten 1000 deltagere. Forud for Lekkendefesterne havde præsten
Monrad- Frantzen i Ø. Egesborg i 1917 holdt et foredragsstævne for
foredragsforeningerne i Ø. Egesborg, Ørslev og Vintersbølle med 2000 deltagere
og den 30/6 1918 et ungdomsstævne for hele Sjælland. Ved Lerhuset var der
cykelparkering, overfor var heste og vognparkering ved alle fester og stævner.
Efter baronen
Ved Baronens død i 1992 overtog sønnen Frederik I J Raben Levetzau; men i 1993
blev den solgt til Schwanenflügel, advokat fra København. Hans Haugaard
standsede som bestyret efter 24 år. Sønnen Claus blev herefter forvalter.
Schwanenflügel solgte i 1995 Lekkende til Andreas Hastrup, der kom fra Dønnerup
gods. Andreas Hastrup renoverede hovedbygningen, der ligger skønt på
bakkeskråningen, ned mod Lekkendesøerne, hvor vandstanden blev hævet med 1,2
meter og gav et samlet sølandskab.
Der blev også skabt en sø i Lekkende Maglemose på 12 ha. Lekkendeskoven blev i
1995 overtaget af Pensam. Den er senere købt tilbage af Husted - Andersen.
Lekkende hovedbygning
Andreas Hastrup solgte i 2005 Lekkende til Stig Husted – Andersen, der døde i
2008. Boet efter Stig Husted -Andersen har ejet det siden.
Arealet er 676 ha deraf skov 291 ha.
........................................................................................................................