Logo

Løvenborg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Løvenborg

Løvenborg tidligere Birkholm: hovedgård SV for Holbæk. Den rødkalkede hovedbygning med tårne, omgivet af grave, samt avlsgården er opført o. 163S som et samlet anlæg; S-fløjen udvidedes 1835. Barokhave fra 1700-tallet. Ejet af slægten Løvenskiold 1738-1938 (sammen med Vognserup 1750-1923), stamhus fra 1766, baroni 1773-1921.

 

Løvenborg

Godt 900 hektar – og 800 års historie

Man skal otte kilometer sydvest for Holbæk, for at finde frem til Løvenborg. Her ligger den røde herregård omgivet af en imponerende voldgrav i naturskønne sjællandske omgiverlser. I dag er det Greve Christian Knud Ahlefeldt-Laurvig og hans hustru Bolette Friis, der bor på stedet. Det har de gjort siden 1989. Men stedets historie går flere hundrede år tilbage.

 

Reformation og krone
Første gang man støder på Løvenborg i historiebøgerne er i 1370. Dengang blev en gård på stedet kaldt Ellinge, og den var hjemsted for Roskilde Bispens lensmænd. Efter reformationen i 1540 overgik stedet til kronen - og nogle år efter flyttede rigsråd Hans Barnekow ind. Nu kom stedet til at hedde Birkholm.
Næsten 200 år senere overtog slægten Løvenskiold herregåden - og i 1766 fik den sit nuværende navn - Løvenborg.

 

Jagt og jord
Ahlefeldt-Laurvig-slægten overtog herregården i 1938, og i dag bliver den drevet som et moderne land - og skovbrug. Store mængder korn høstes hvert år, og der dyrkes mange forskellige træsorter i godt 550 hektar skov. Blandt andet bøg, eg og grantræer til juletræer og pyntegrønt. Herregården har også en række ejendomme der lejes ud, og er man til jagt, er der også mulighed for at købe sig til den fornøjelse på Løvenborgs jorde.

 

Barok i natten
Men også folk med smag for kultur besøger herregården hvert år. I haven har der blandt andet været koncerter med navne som Stig Rossen og Tine Gadeberg. Og hvert år er der også friluftsspil - arrangeret af Holbæk Teater. I sommeren 2010 fik publikum en ganske unik oplevelse, da der blev inviteret til "Natlige Baraokeventyr". Her kunne man fra ladet af en hestevogn opleve både gøgl, sang, lutmusik og barmfagre kvinder flere steder i den historiske have.

 

Løvenborg

Løvenborg er en gammel gård, hvis historie går tilbage til ærkebiskop Absalon. Gården ligger i Butterup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Kommune. Gården er nævnt i 1331 som Ellinge under Roskilde Bispestol. I 1547 fik den navnet Birkholm, som den havde, indtil den 1765 fik sit nuværende navn.

Hovedbygningen er opført i 1634 og udvidet i 1853, og parken er på 5 hektar omgivet af en dyrehave på 15 hektar. Løvenborg Gods er på 857 hektar.

Løvenborg udgjorde sammen med Vognserup baroniet Løvenborg.

I forbindelse med lensafløsningen og under indtryk af husmandslovene blev der dels oprettet jordrentebrug, dels afstået såkaldte tillægsparceller til husmandssteder i 1922 og 1927: den 1. april 1922 blev oprettet 21 jordrentebrug (i alt 180,6 ha) og udskilt 5 tillægsparceller (i alt 15,3 ha), den 1. april 1927 yderligere oprettet 18 jordrentebrug (105,3 ha) og udskilt 11 tillægsparceller (i alt 31,2 ha). I 1938 blev det resterende gods solgt til den daværende ejer.

 

Ejere af Løvenborg

(1190-1199) Absalon

(1199-1370) Sorø Kloster

(1370-1536) Roskilde Bispestol

(1536-1547) Kronen

(1547-1559) Hans Barnekow

(1559-1582) Mette Oxe gift Barnekow

(1582-1603) Johan Hansen Barnekow

(1603-1612) Christian Hansen Barnekow

(1612-1617) Margrethe Brahe gift Barnekow / Hans Christiansen Barnekow / Ove Christiansen Barnekow

(1617-1629) Ove Christiansen Barnekow

(1629-1630) Hans Christiansen Barnekow

(1630-1661) Malte Juul

(1661) Anne Ramel gift Juul

(1661) Margrethe Maltesdatter Juul gift Putbus

(1661-1684) Mouritz Putbus

(1684-1691) Frederik von Vittinghoff

(1691-1696) Eleonore Marie Caisdatter Sehested gift von Vittinghoff

(1696-1731) Schach von Brockdorff

(1731-1732) Sophie Charlotte Frederiksdatter von Vittinghoff gift von Brockdorff

(1732-1735) Frederik von Brockdorff

(1735-1738) Alexander Frederik von Mösting

(1738-1750) Herman Leopoldus Hermansen Løvenskiold

(1750-1776) Severin Leopoldus Hermansen lensbaron Løvenskiold

(1776-1789) Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen gift Løvenskiold

(1789-1807) Michael Herman Severinsen lensbaron Løvenskiold

(1807-1831) Carl Severin Christian Herman Michaelsen lensbaron Løvenskiold

(1831-1877) Herman Frederik Carlsen lensbaron Løvenskiold

(1877-1917) Carl Herman Frederik Vilhelm Hermansen lensbaron Løvenskiold

(1917-1938) Carl Oscar Herman Leopoldus Carlsen lensbaron Løvenskiold

(1938-1989) Christian Carl greve Ahlefeldt-Laurvig

(1989-2000) Christian Carl greve Ahlefeldt-Laurvig / Christian Knud greve Ahlefeldt-Laurvig

(2000-) Christian Knud greve Ahlefeldt-Laurvig

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.548 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her