Krebs

Især om vinteren graver krebs sig ind i vandløbenes bredder, hvor de største eksemplarer kan anrette betydelig skade. Det fortælles, at der i Nordamerika var krebs, som invaderede et slangebo og åd alle de sløve slanger under deres vinterdvale.
Krebsen er et decideret ferskvandskrebsdyr. Den har 5 par ganglemmer, hvoraf det forreste par er udviklet med stærke klosakse. Kroppen er aflang, halen er stor og forsynet med en vifte. Den har en blålig eller brunlig farve, som består af rødt og blåt pigment. Pudsigt nok er det kun det blå pigment, der nedbrydes ved kogning. Krebs er en særdeles lækker spise. Indholdet af hale, kløer og krop spises eller suttes. Efter manges mening smager krebs endnu bedre end hummer.
Hunnen bliver op til 12 cm lang og med en vægt på 85 g. Hannen bliver op til 16 cm lang og kan veje 150 g. Krebs kan blive 20 år gamle.
Krebsen lever i vandløb og vandhuller på lavt vand, hvor vandet er godt iltet og rent, og hvor det naturlige kalkindhold er stort. Krebs tåler ikke for høje temperaturer og søger derfor skygge midt på dagen.
I sidste århundrede bredte en ondartet krebsepest sig fra Frankrig til de øvrige europæiske lande. Denne dødelige sygdom ødelagde næsten hele krebsebestanden. Det er aldrig lykkedes at få bestanden op på niveauet fra før pesten indtraf. Svenskerne har med held indført en anden krebseart fra U.S.A., signalkrebs (Pacifastacus leniusculus), der er mindre sårbar over for sygdomme.
Krebsens kost varierer - lige fra snegle og insekter til planter. Krebsen er byttedyr for bl.a. ålen og ferskvandskvabben.
Hunkrebsen er totalfredet fra 1. oktober til 31. juli og han-krebsen fra 1. oktober til 31. marts.