Logo

Kjellerup

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Torvet i Kjellerup er den gamle markedsplads. Rundt om på pladsen foran Tinghuset er rejst forskellige kunst- og mindesmærker, bl.a. et Blichermonument med indledningen til novellen E Bindstouw.

 

Christopher Krabbe byggede Tinghuset i 1909, mens han var by- og herredsfoged her. Krabbe er mindet ved en buste.

 

Artikel billede

Tidligere: Kommune i Viborg amt; 13.427 indb.1985. Byer med mere end 500 indb.: Kjellerup (3.916), Ans (1.415), Torning (939).

 

 [kεl'ərop]:

Kjellerup er en by i Midtjylland med 4.866 indbyggere (2013), beliggende i Hørup Sogn ved hovedvejen primærrute 52. Kjellerup er en del af Silkeborg Kommune og ligger i Region Midtjylland. Kjellerup var tidligere hovedsæde for den daværende Kjellerup Kommune.

 

I den nordøstlige del af byen ligger Hørup Kirke som oprindeligt var en romansk bygning opført i 1200-tallet, men genopbygget efter en brand i 1872 i gammel stil. I byen findes desuden Kjellerup Væveri fra 1952, som producerer specialfremstillede tekstiler i eget design. Arena Midt i Kjellerup er en nyopført arena, der er indviet i 2010, i arenaen er der plads til op imod 4.000 tilskuere til bl.a. idræts- og kulturelle begivenheder.

Kjellerup er tidligere stationsby på Silkeborg-Kjellerup-Rødkærsbro-banen. Byen har haft eget sygehus, Kjellerup Sygehus, der lukkede i 2010. Fra Kjellerup er der 17 kilometer til Silkeborg, 18 kilometer til Karup, 20 kilometer til regionshovedbyen Viborg og ca. 33 kilometer til Hammel.

Dele af TV-serien Krøniken foregår i Kjellerup.

Historikeren Rikke Agnete Olsen og politikeren Pia Christmas-Møller er født i Kjellerup. Desuden kommer komikeren Carsten Bang også fra Kjellerup.

Byen er kendt for fodboldklubben Kjellerup IF og virksomheden Designa.

 

........................................................................................................................

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.017 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her