Kartoflen hører til natskyggefamilien og er knolden af planten Solanum tuberosum. Navnet kommer af det italienske ord for trøffel - Tartufolo.
Planten stammer fra Peru og Chile, hvor den har vokset vildt, og hvor der findes mange varianter af den, som har været dyrket i Andesbjergene længe før vor tidsregning.
Vi hører første gang om denne trøffel, da spanierne trænger op gennem Sydamerika i 1530'erne, men planten når først Europa i 1570'erne og så går der endda et par hundrede år, før den har tilpasset sig de koldere vækstbetingelser og giver et rimeligt og velsmagende afkast. Disse første kartoffeltyper var bitre og mange troede da også, at det var bladene man skulle spise.
De første kartofler kom til Danmark omkring 1719 med huguenotterne. Men de danske bønder fik først mulighed for selv at dyrke den, da tyske bønder kom til landet for at opdyrke heden omkring 1760'erne. Tyskernes interesse for kartoffeldyrkning var bl.a styrket af Tysklands Frederik den Store, som anbefalede sit folk at dyrke denne spise.
Herhjemme kaldte man dem for "Tyskerklumper", anså dem for svineføde og troede man skulle spise dem rå, disse kartoffeltyskernes mærkelige knolde, som man så på med stor skepsis. Fine familier spiste ikke kartofler og det hed sig da også, at man blev dum af at spise dem. Specielt de studerende unge måtte derfor ikke få kartofler. l Norge eksisterer stadig det mundheld, at »man bliver dum af kartofler og klog af fisk«.
Omkring år 1800 bliver kartoflen mere almindelig at dyrke i haver, og under den l. verdenskrig indser man plantens store betydning som folkeligt næringsmiddel, idet den skørbug, som til begyndelsen af 1900-tallet var en udbredt folkesygdom, forsvinder samtidig med at den C-vitaminrige kartoffel vinder indpas i landets køkkener.
Danskernes årlige forbrug af kartofler var før 2. verdenskrig omkring 85 kg pr år pro persona. Idag siger statistikkerne ca 100 kg. Vi benytter os af mange forskellige sorter og her skal kun nævnes nogle stykker: Alma, Alpha, Asparges, Bintje, Dore, King Edward, Mausel, Rød Rosen, Samsø.
Vores årlige produktion er på omkring 800 mill kg, som vi også eksporterer af og fremstiller snaps og chips på.
Kartoflen drives bedst på en sandet jord, hvorfor Samsø da også leverer årets første og dyreste kartofler på grøntbørsen. Kartoflen udvikler, som de andre natskyggeplanter (tomat, tobak m.fl.) ' et giftstof solanin - hvis de udsættes for sollys, hvilket farver knolden grøn og gør den kasserbar.
For at modvirke denne giftudvikling hyppes jord op om planten.
Kartofler
Nogle kartoffelsorter indeholder ikke så meget stivelse, og så bliver kartoflerne faste og saftige, når de er kogt. Derfor kalder man dem for 'faste' kartofler. De er gode til salater og til stegte kartofler. Og de lyder så skønne navne som Hamlet, Ukama, Sava og Exquisa.
Faste kartofler kan imidlertid ikke binde andre stoffer til sig, fordi de ikke har den stivelse, der er nødvendig til kartoffelmos. Folva, Ditta, Fakse, Bintje og Jutlandia har til gengæld rigeligt af det, hvorfor de bliver kaldt 'melede'. Navn og (koge)type står i øvrigt altid på posen. Og ret ofte står der 'fortrinsvis til mos'. Der er de kartofler, der forbliver faste, når de koges, men som alligevel har stivelse nok til at binde andre stoffer til sig. De egner sig fortrinligt til kogte kartofler eller gratin, men en rigtig god salat kan man ikke lave af fx Fakse og Bintje ...