Logo

Jorden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Artikel billede

Jordens bevægelse omkring Solen og de deraf følgende årstider på nordlige halvkugle; den synlige pol er Nordpolen.

 

Jorden: planet i solsystemet. Jorden har form som en omdrejningsellipsoide, idet den er lidt fladtrykt ved polerne og udvidet ved ækvator. Afvigelsen fra kugleform er dog ikke stor; radius ved polerne 6.357 km og ved ækvator 6.378 km. Jordens middelafstand fra Solen er 149,6 mio km. I løbet af ét siderisk år, 365,2564 døgn, bevæger Jorden sig i en elliptisk bane (næsten cirkulær) omkring Solen. Jordaksen, den akse Jorden roterer omkring, peger mod et punkt af himlen nær Polarstjernen.

I forhold til Solen roterer Jorden en gang om sin akse i løbet af et soldøgn. I forhold til stjernerne roterer Jorden i løbet af 23 timer 56 minutter 4,09 sekunder. Jordaksen hælder 66° 33' imod jordbanens plan. Ved sommersolhverv hælder jordaksens N-ende ind imod Solen (N-halvkuglen får sommer), omvendt for S-halvkuglen. Jordens atmosfære består hovedsagelig af kvælstof (78%), ilt (21%) og argon (1%).

Jordens magnetfelt hælder 12' i forhold til rotationsaksen. Jorden har en måne, Månen. Se planeter; Se solsystemet.

 

Artikel billede

Jorden; geografiske koordinater. (1) Eksempler på breddekredse i forhold til ækvator. (2) Vestlig og østlig længdeangivelse i forhold til nul-meridianen. (3) Et steds (S) geografiske koordinater.

 

Artikel billede

Jordklodens opbygning, geokemisk/petrologisk t.v. og geokemisk/geofysisk t.h.

(2) Detailtegningen viser et udsnit af øvre kappe med ocean- og kontinentskorpe.

 

Artikel billede

Fastlandsskorpens gennemsnitssammensætning svarer omtrent til bjergarten andesit som dannes i bjergkæder og i vulkanske øbuer. Oceanbunden består af forskellige typer basalt. Ilt udgør så stor en del af jordskorpen at man volumenmæssigt kan betragte den som en stabel af iltatomer (eller -joner) i hvis mellemrum de øvrige mindre joner findes.

 

• GEOLOGI. Jordens alder anslås til 4.500 mio år. Jorden formodes sammensat af oxygen (ilt) 35%; jern 30%; silicium (kisel)15%; magnesium 13%; nikkel 2%; svovl 2%; kalcium 1%; aluminium 1% og natrium 0,5%. Jorden opdeles i kerne, kappe og skorpe, Jordens yderste del tillige i sfærer. Kernen består af en jernnikkellegering med sulfid og er inderst fast, yderst flydende. Kappen er rig på magnesiumsilikat i form af peridotiter, hvoraf 1-2% er smeltet i dens mellemste del, asthenosfæren. Skorpen er under kontinenterne rig på kalcium- og natriumaluminiumsilikat i form af granitiske bjergarter, oceanbunden er rig på kalciumaluminium og jernsilikat i form af basaltiske bjergarter. Den krystalline skorpe og øvre stive del af kappen udgør lithosfæren. Yderst findes atmosfæren, hydrosfæren (vand og is) og biosfæren (planter og dyr). Jordens dybeste hul er boret af sovjetiske geologer på Kolahalvøen; det er 9 km dybt. Herfra tages prøver fra Jordens indre.

 

• BEFOLKNING OG RESSOURCER. Jordens samlede befolkning anslås ved midten af 1987 af FN til 5 mia; midt i 1965 var tallet 3.285 mio og i 1970 på 3.632 mio. I 1976 rundede tallet 4 mia. I perioden 1975-80 var den årlige befolkningstilvækst i gennemsnit for hele Jorden 1,8%. Størst var tilvæksten i Afrika (3,0%), Latinamerika (2,4%) og Asien (1,9%); mindst i Europa (0,4%). Dette svarer til en fordobling af Jordens befolkning i løbet af ca. 35 år. Den kraftige tilvækst skaber store problemer for Jordens ressourcer. Det skønnes at 10-15% af Jordens befolkning sulter og at ca. halvdelen er fejlernæret. Produktionen af fødevarer kan netop kun holde trit med befolkningstilvæksten i udviklingslandene. Jordens beboede areal anslås til 136 mio km² svarende til et gennemsnit på 32 pr. km². De tættest befolkede verdensdele er Europa og Asien; Australien og Oceanien har den laveste tæthed. Foruden en global mangel på fødevarer er også andre af Jordens ressourcer sparsomme, bl.a. energikilder, naturligt forekommende metaller og råstoffer. Ikke mindst industrilandene lægger beslag på en stadig stigende del af disse (i takt med velstandsudviklingen).

 

........................................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 531 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os

Smæk insektet!