Logo

Jelling

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

Jelling kommune i Vejle amt, nu Region Syddanmark; 4.897 indb.1985. Byer med mere end 500 indb.1985: Jelling (1.965).

 

Jelling by: kendt for sine vikingetidsmonumenter; disse omfatter de to Jellinghøje: Nordhøjen eller Thyras høj, Danmarks største gravhøj, 65 m i diameter, og Sydhøjen, Gorms høj, Danmarks største oldtidshøj. 77 m i diameter. Endvidere de to runesten, en lille med indskriften: Gorm konge gjorde disse mindesmærker efter Thyra sin kone, Danmarks bod, samt en stor med tre flader hvoraf de to er opfyldt af billeder og den ene med skrift; indskriften lyder: Harald konge bød gøre disse mindesmærker efter Gorm sin far og Thyra sin mor, den Harald der vandt sig hele Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne. Monumentet omfatter endvidere en stensætning, hvis rester fandtes under Sydhøjen, formentlig rester af en vældig skibssætning. Endelig omfatter anlægget i Jelling en frådstenskirke fra ca. 1100, som har flere forgængere i træ. Under kirkens gulv er ved undersøgelser i 1978 fundet en grav fra vikingetiden som menes at indeholde Gorms skelet der antagelig er flyttet fra graven i Nordhøjen til den ældste trækirke.

 

Artikel billede

Jelling. Den lille og den store runesten foran kirken. På den store sten ses den ene billedside der viser Kristus med korsglorie, omgivet af båndslyng; på den anden billedside er gengivet et stort dyr i kamp med en slange.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 637 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her