[djas]: musikform
udviklet af blues, negro spirituals, ragtime og marchmusik hos
negerbefolkningen i USA's sydstater fra o. 1890. I jazz lægges særlig vægt på
improvisation, fri instrumentbehandling og markeret rytme. Karakteristisk for
melodien i den mere traditionelle jazz er 4eller 8-takters perioder som danner
melodiens hoveddele, kor (chorus) på 12 eller 32 takter samt de blå toner (blue
notes, se 'blues); karakteristisk for rytmen er den pulserende bevægelse,
swing, hvormed jazzs taktslag forbindes; synkoper anvendes ofte.
- De første jazzorkestre var marchorkestre der spillede ved
fester, begravelser m.m., senere også til dans. Jazzs udbredelse og udvikling
har været afhængig af grammofonplader; de første jazzplader blev indspillet
1917 af Original Dixieland Jazz Band, et orkester fra New Orleans med lutter
hvide musikere.
Se desuden New Orleans jazz, Chicago-jazz, swing, bop, cool
jazz, free jazz og fusionsmusik.
........................................................................................................................