født 1922: dansk
politiker; socialdemokratisk MF siden 1964. 1968-72 formand for Dansk Arbejdsmands-
og Specialarbejder Forbund.
Udnævntes til statsminister ved J.O. Krags tilbagetræden
1972; faldt ved valget 1973, valgtes samme år til formand for
Socialdemokratiet. 1975 igen statsminister, 1978-79 i regeringssamarbejde med
Venstre. Skønt valget 1981 betød tilbagegang for Socialdemokratiet fortsatte Jørgensen
som statsminister for en socialdemokratisk mindretalsregering, indtil
regeringen 1982 trådte tilbage uden at udskrive valg. Samme år blev Jørgensen
formand for folketingsgruppen.
Stillet over for et borgerligt flertal i Folketinget førte Jørgensen
en kompromissøgende politisk kurs i bestræbelserne på at føre landet gennem
1970ernes og 1980ernes økonomiske krise med den voksende arbejdsløshed og
stigende inflation, ofte i modsætning til fagbevægelsen. Trådte 1987 tilbage
som partiformand.
........................................................................................................................