Det centrale Mekka med den syvtårnede moske Bajt Allah.
: den yngste af de store verdensreligioner, stiftet af
Muhamed mellem 610 og 632. Ordet islam betyder både hengivelse og fred, dvs.
underkastelse under den ene, sande gud, Allah, og den fred Allah giver. Den der
hengiver sig til Allah kaldes muslim.
Allahs endegyldige åbenbaring blev givet til Muhamed og
findes nedskrevet i Koranen. Endvidere bygger i på sunna, dvs. sædvanen i den
første menighed, overleveret i traditionssamlingen hadith. I islam ses stærk
indflydelse fra den gl. arabiske stammereligion, jødedommen og kristendommen. Gamle
Testamente's profeter og Jesus er tidligere åbenbarere af Allahs vilje. I
trosbekendelsen understreges den strenge monoteisme: Der er ingen gud uden Gud
(Allah), og Muhamed er hans profet. Hovedpunkter i islam er endvidere troen på
at Allah i al evighed har bestemt menneskets handlinger og skæbne, og på
opstandelsen på den sidste dag. Islams fromhedsliv er koncentreret om troens 5
søjler: trosbekendelse, bøn (5 gange daglig med Mekka som bederetning),
almisse, faste (i ramadan-måned) og valfart. Valfarten hadjdj skal - hvis man
har midler dertil - foretages mindst en gang i en muslims liv til det centrale
helligsted, Kaaba i Mekka. Gudstjeneste finder sted i en moske, fra hvis tårn,
minareten, muezzinen kalder til bøn. Der er forbud mod fremstilling af
gudebilleder. Endvidere er der forbud mod nydelse af vin og svinekød. Op til
fire hustruer er tilladt.
Moskeens gård med Kaaba, delvis dækket af sort silke og
islams helligste kultsted. De troende vender sig under de fem daglige bønner
altid mod Kaaba, uanset hvor i verden de befinder sig, og mindst en gang i
livet skal enhver muslim valfarte til Mekka og gå rundt om Kaaba syv gange.
• UDBREDELSE. Princippet om hellig krig, djihad, der i vore
dage oftest tolkes åndeligt, førte efter Muhameds udvandring, hidjra, fra Mekka
til Medina i 622 (begyndelsesåret for islams tidsregning) til en hurtig politisk
og religiøs underlæggelse af Arabien. Under Muhameds efterfølgere, kalifferne,
udbredtes i helt frem til Europa; ekspansionen standsedes her af Karl Martel i
slag ved Tours 732. Islam er nu udbredt i N- og Central-Afrika, Mellemste Østen,
Pakistan, dele af Indien, Malaysia og Indonesien og har ca. 555 mio tilhængere.
Politik og dogmatiske stridigheder skabte i tidens løb forskellige retninger
inden for islam, hvoraf de to vigtigste er de ortodokse sunnitter i fx Arabien
og shiitterne i fx Iran. Som mere sekteriske retninger kan nævnes bahaismen og
Ahmadiyya. Sidstnævnte har mission i bl.a. Skandinavien med moske i Hvidovre
(1967).
• ISLAM OG POLITIK I NUTIDEN. Af muslimer opfattes islam
ikke blot som en religion, men som den altomfattende og altbestemmende faktor i
livet. Centralbegrebet bag opfattelsen af islam som komplet lære og livsmønster
er sharia, loven, der hviler direkte på Guds åbenbaring i Koranen. Sharia er
givet en gang for alle; en ny lovgivning er utænkelig, kun en lov-fortolkning
er mulig. Sharia udelukker muligheden for verdsliggjorte stater og er grundvold
bag styreformer i en række nye islamiske stater: Libyen, Bangladesh, Pakistan,
Iran. Såvel inden for sunnitter som inden for shiitter findes der en række
fundamentalistiske bevægelser: i Egypten, Pakistan og Saudi-Arabien, i "Det
muslimske Broderskab"; og i det shiitiske Iran i den "islamiske
revolution". Med den vigtige pakistanske ideolog, Mawdudis (1903-79)
formulering ønsker man et "teo-demokrati", dvs. et samfund der ikke
er demokratisk-socialistisk i vestlig, verdslig forstand, men et gudsstyret,
retfærdigt samfund. De islamiske lande har i 1970erne institutionaliseret deres
samarbejde gennem topkonferencer og verdensforbund (Muslim World League); en
baggrund herfor er valfarten til Mekka (hadjdj) hvor toppolitikere kan mødes;
dette understreger også kultstedernes, og dermed Saudi-Arabiens, centrale
placering i den islamiske verden.
Klippekuplen eller Klippemoskeen i Jerusalem, en af
muslimernes helligste bygninger; det er ingen moske, men et politisk-religiøst
mindesmærke, rejst 687-91 på toppen af Moriabjerget, hvorfra Muhamed ifølge
traditionen fór til himmels; den udvendige fliseudsmykning fra 1500-tallet er
senere fornyet.
Domkirken i Córdoba i Spanien, opført i 700-1000-tallet som
moske; her ses det indre af kirken med en del af de 850 søjler.
Islamiske kvinder i bøn; under religiøse handlinger er mænd
og kvinder adskilt.
Panel af fajancemosaik fra Persien; 1400-tallet (Davids
Samling); i midterfeltet en sentens af profeten Muhamed.
........................................................................................................................