irsk Eire ['ε:ə:ə],
engelsk Ireland [aiələnd]: næststørste af De
Britiske Øer, politik delt mellem republikken Eire og Nordirland, der hører
under Storbritannien; 82.855 km²,
4,9 mio indb.1984. Befolkning og erhverv se Eire og Nordirland. Det centrale
lavland, der er rigt på søer, moser og vandløb, hæver sig ved kysterne tillave
bjerge op til 1000 m o.h. Der hersker udpræget tempereret kystklima;
vestkystens årsnedbør udgør ca. 2.000 mm. Tåge er hyppig, frost sjælden.
• HISTORIE, 1300-tallet fødtKr. indvandrede keltiske stammer,
bl.a. gælerne, til øen som kristnedes tidligt. Irlands mange klostre blev
vigtige kulturcentre hvorfra omfattende mission udøvedes. Irland var underlagt
England (Storbritannien) 1172-1921. Svære konflikter forekom mellem de to
lande, bl.a. rasede heftige religiøse stridigheder i 1500- og 1600-tallet, da
irerne forsvarede deres katolske tro. Lovgivningen beskyttede det engelsk
næringsliv, og Irland forarmedes. 1800 gennemtvang Pitt d. y. en realunion med
fælles parlament mellem Irland og Storbritannien. 1829 ligestilledes katolikker
og protestanter. I 1870erne krævede irerne et vist selvstyre, Home Rule, dog
uden held bl.a. pga. modstand fra den protestantiske befolkning i N-Irland.
Efter 1. verdenskrigs udbrud 1914 og det mislykkede Påskeoprør 1916 domineredes
irernes frihedskamp af nationalistpartiet Sinn Fein, 1919 erklærede Irland sin
selvstændighed, og efter næsten tre års guerillakrig accepteredes denne af
Storbritannien. 1921 proklameredes Irske Fristat, hvis officielle navn fra 1937
er Eire. Nordirland blev dog en rigsdel inden for Storbritannien.
........................................................................................................................