: sammenfattende benævnelse for den kæde af tekniske, kraft-
og driftsmæssige omvæltninger inden for industrien som har fundet sted i 1800- og
1900-tallet over store dele af verden med en fundamental omlægning af
produktionsapparatet og nye samfundsstrukturer til følge: industrialismen. Den Industrielle
Revolutions grundlag var en kapitaldannelse og produktionens organisering efter
tidlige kapitalistiske principper. Den Industrielle Revolution indledtes i Storbritannien
1770-1830 med baggrund i bl.a. opfindelserne af damp-, væve- og spindemaskinen
og opdagelsen af nye metoder til jernfremstilling.
Ca. 1830 forskød industriens tyngdepunkt sig fra bomulds- til
jern- og metalindustrien; derpå fulgte maskinindustriens ekspansion. Den Industrielle
Revolution skabte en ny klasse af kapitalister der som besiddende borgerskab
udviklede en liberal ideologi til lovprisning af frit initiativ og fri
konkurrence. Et voksende proletariat, ofte kvinder og børn som billig arbejdskraft,
blev henvist til sultelønninger, boligslum og umenneskelige arbejds- og
levevilkår.
Den Industrielle Revolution bredte sig i 1800-tallet til det
europæiske kontinent, USA og Japan, i 1900-tallet især til USSR og Kina. Fra
ca. 1890 udvikledes nye former for drivkraft: elektricitet og olie. Under denne
2. Industrielle Revolution blev den elektroniske og kemisk industri nye
nøgleindustri er. 3. Industrielle Revolution efter 2. verdenskrig præges af den
petro-kemiske industri, fremstillingsprocessernes automatisering og begyndende
anvendelse af atomkraft og elektronisk styreteknik.
........................................................................................................................