: Amerikas ældste befolkning (foruden inuit og aleuter); den
første indvandring af folk fra NØ-Asien via Beringsstrædet går sandsynligvis 25.000-40.000
år tilbage, og siden fulgte talrige indvandringsbølger. Tidspunktet for indianeres
overgang til S-Amerika har ikke kunnet fastslås, men ca. 9.000 fødtKr. menes indianere
at have nået Tierra del Fuego. Den etapevise indvandring medførte omfattende
sproglig variation. En del indianere levede som samlere og jægere, men
hovedparten ernærede sig dog ved agerbrug, hvor især majsdyrkning spillede en
vigtig rolle og nogle steder dannede baggrund for højtudviklede samfund og
kulturer som aztekernes, mayaernes og Inkariget. N-Amerikas indianere kunne
tidligere inddeles i 7 hovedgrupper efter udbredelse og erhvervskulturelle
karakteristika:
1. Prærie-indianere (jagt på bison),
2. Østlige skovlands-indianere (agerbrug),
3. Nordlige skovlands-indianere (jagt og fiskeri),
4. Nordvestkyst-indianere (fiskeri af laks og indsamling),
5. Plateau-indianere (indsamling, jagt og fiskeri),
6. Californiske-indianere (indsamling og jagt på småvildt),
7. Sydvestens-indianere (kunstvandingsagerbrug og fåreavl).
Europæernes kolonisering af Amerika brød ikke blot indianeres selvstændige
kulturudvikling, men udleverede dem også til social og økonomisk undertrykkelse
og folkemord. Af de oprindelige 1-2 mio indianere i N-Amerika er nu hen ved ½
mio tilbage hvoraf de fleste lever i reservater, i Vestindien udryddedes indianere
totalt og i Mellem- og Sydamerika danner indianere mange steder et næsten
retsløst bondeproletariat, mens små indianske grupper i Amazonområdet trues af
udslettelse.
........................................................................................................................