ikonologi: oprindelig en
kunstvidenskabelig disciplin, der tolker et kunstværk i dets kulturelle
sammenhæng. Betegnelsen blev introduceret af den tyske kunsthistoriker Aby
Warburg i 1912. Metoden, der er en videreudvikling af ikonografien, blev
udarbejdet af Warburgs elev Erwin Panofsky
(se: Panofsky, Erwin); han skabte i Studies in Iconology (1939) en model med
tre niveauer:
1) Værket beskrives
(præikonografisk niveau),
2) motivet søges
identificeret (ikonografisk niveau) og
3) værket fortolkes i sin
kulturelle sammenhæng (ikonologisk niveau).
Metoden indgår stadig som en
væsentlig del af kunsthistorisk forskning, og mange fremtrædende
kunsthistorikere har udviklet den, fx Fritz Saxl, Edgar Wind (1900-71), Ernst
Gombrich og Rudolf Wittkower.
I dansk sammenhæng var
kunsthistorikeren Meïr Stein præget af den ikonologiske metode.
........................................................................................................................