Grønland

Det nye flag fra 1985.

 på grønlandsk: Kalaallit Nunaat: Jordens største ø, den østligste af de nordamerikanske polarøer. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, ca. 50 gange større end det øvrige Danmark; 2,2 mio km², 52.940 indb. 1985.

Grønlands formodede udseende hvis isdækket fjernedes og der ikke samtidig skete nogen (isostatisk) hævning af de centrale dele som følge af frigøringen fra isens vægt.

• GEOLOGI OG TOPOGRAFI. Grønlands overflade domineres af indlandsisen der dækker 85% af øen og udgør 1/10 af Jordens ismasser. Isen er linseformet så bunden i det centrale Grønland, hvor isen er op til 3.000 m tyk, ligger under havniveau. Det isfri land langs kysten synes umiddelbart et forrevet fjeldlandskab, men faktisk er der mange steder tale om et gammelt plateau, gennemskåret af dybe dale og fjorde. På vestkysten er plateauhøjden gennemsnitligt 1.000 m, mens den langs østkysten når 2.000 m. Det isfri land består mod syd og vest af prækambriske gnejser med hyppige lag af amfibolit og anorthosit. Nord for Thule er dette grundfjeld dækket af fladtliggende lag af sandsten, skifre og kalksten fra prækambrium og palæozoikum. I Peary Land er lagene dog forstyrret som følge af foldning. Den kaledoniske foldning har påvirket Grønlands østkyst ned til Illoqqortoormiut. I Ø-grønland findes en veludviklet lagserie af yngre palæozoiske og mesozoiske bjergarter, omfattende kalksten, lerskifre, sandsten og grove konglomerater. Lag fra perm og jura er genstand for olieefterforskning. S for Illoqqortoormiut findes udbredte plateau basalter fra tertiær.

• KLIMA. Hele Grønland har polarklima, men pga. landets vældige N-S udstrækning findes store forskelle; mens sommertemperaturen er mellem 5 og 10°C er variationen om vinteren stor; laveste målte er -70°C. Nedbøren, især som sne, er ca. 10 gange større i syd end i nord.

• PLANTEVÆKST. Det isfri område består overvejende af fjeldmark med tundravegetation, som i det indre af de sydlige fjorde kan blive til kratskove af mandshøjde med polarpil, el og birk; endvidere er her fra omkring 1950 forsøgt skovplantning med nåletræer. Der er megen hede og mose med især rypelyng, revling, mosebølle samt lav og mos. I Grønland findes ca. 500 arter af karsporeplanter og frøplanter.

• DYRELIV. Største landdyr er isbjørnen langs østkysten og den nordlige vestkyst. Specielle for N- og Ø-Grønland er polarulv, hermelin og lemming, samt moskusokse som 1963 blev udsat på vestkysten og 1986 N for Thule; på vestkysten findes desuden en bestand af ren.

Alm. over hele landet er blå og hvid polarræv samt snehare. De største havdyr er hvidhval, vågehval og narhval; hvalros, remmesæl, klapmyds, spættet sæl og ringsæl. Alle rovfugle bl.a. sneugle og jagtfalk er siden 1970 totalfredede; dog må havørn jages mod S. Vigtigste fiskearter er torsk, fjeldørred, laks, angmagssak, rødfisk, hellefisk, helleflynder, havkat og haj. På flere kystbanker findes store rejeforekomster.

• BEFOLKNING. Grønlændere tilhører inuit-kulturen. 17% af den samlede befolkning er tilflyttede danskere. 90% af befolkningen lever på vestkysten. Den tidligere store befolkningstilvækst er reduceret pga. kraftig propaganda og oplysning om prævention. Fra slutningen af 1950erne til midten af 1970erne er store dele af befolkningen blevet samlet i byer. Bygderne blev nedlagt, dels for at oprette et vist service- og administrationsniveau, dels for at sikre det befolkningsmæssige underlag for etableringen af fiskefabrikker.

• ERHVERV OG ØKONOMI. Grønlands økonomi er baseret på kapital udefra og er økonomisk stærkt domineret af et enkelt erhverv, fiskeriet. Danske interesser spiller en betydelig rolle i den grønlandske udvikling. I 1950 blev den danske stats monopol på handel og erhverv brudt. Siden begyndelsen af 1970erne er ca. 80% af den danske stats bruttoudgifter til Grønland tilfaldet dansk i Grønland eller virksomheder i Danmark. En aftale med EF giver, mod betaling, EF-landene fiskerettigheder inden for den grønlandske fiskerizone frem til 1990. Fiskeri er Grønlands hovederhverv. Vigtigste fangst er torsk, rejer og laks, dog er der sket en nedgang i torskefiskeriet pga. overfiskning og klimaændring. Rejefiskeriet er i fremgang; der satses på en udbygning bl.a. med støtte til nye rejefiskefartøjer, der nu er den vigtigste indtægtskilde. Mange laks, men lav kvota. For at regulere fiskeriet udvidedes fiskerigrænsen 1977 til 200 sømil. På østkysten og i Thuleområdet fangst af sæl. Grønland er rig på mineraler. Der er påvist forekomster af bly, jern, zink, uran og molybdæn. 1973 startede Greenex A/S udvinding af bly og zink på lokaliteten Sorte Engel i Marmorilik. I perioden 1985-96 har et konsortium af olieselskaber fået efterforsknings- og udvindingstilladelse til lovende olieforekomster i Jameson Land N for Illoqqortoormiut. Uranholdig malm ved Kvanefjeld. Industrien især knyttet til fiskeriet. Skibsværfter i de større byer på vestkysten. Danske mestre dominerer den betydningsfulde bygge- og anlægssektor .

• FORVALTNING. Ved Grundloven af 1953 blev Grønland en ligeberettiget del af Kongeriget Danmark, Grønland har to repræsentanter i Folketinget. Siden 1955 er øverste myndighed Ministeriet for Grønland, hvis højeste tjenestemand i Grønland er rigsombudsmanden. Med indførelsen af Hjemmestyreordningen 1979 baseret på fortsat rigsenhed med Danmark vælges Landstinget og Landsstyret. Grønland er delt i 19 kommuner.

• HISTORIE. Inuitisk bosættelse begyndelsen i Grønland ca. 2100 fødtKr. ved indvandring fra Canada til N-Grønland, og en række kulturer afløste nu hinanden: Independencekulturen I, Sarqaqkulturen, Independencekulturen II, Dorsetkulturen og endelig Thulekulturen , de nuværende grønlænderes forfædre , som kom til Grønland ca. 950 e.Kr. Ved Erik den Rødes nordiske bondekolonisation 985 e.Kr. med overvejende islandske landnamsmænd samledes befolkningen i to bygder, Østerbygden og Vesterbygden. Fra Grønland udgik Vinlandstogterne. o. 1000 kristnedes nordboerne og bispesæde oprettedes 1126 i Garoar. Fra 1300-tallet indledtes nedgangsperiode for nordbokulturen, hovedsagelig fordi klimaet blev koldere, men også fordi den sparsomme kontakt med Europa efterhånden helt forsvandt, og endelig måske pga. kampe mod de nordfra kommende eskimoer, skrællingerne. Den sidste af de to bygder bukkede under o. 1500. Grønland var herefter uden forbindelse med N-Europa til engelsk opdagerskibe i slutningen af 1500-tallet under søgen efter Nordvestpassagen nåede Grønland. Fra ca. 1620 indledtes vest-europæisk, især hollandsk, hvalfangst ved Grønland.

• Dansk kolonisation. 1721 begyndte nyere kolonisation af Grønland med Hans Egedes landgang ved Godthåb, fulgt af en 50-årig periodes systematiske udvidelse af dansk-norsk administration i V-Grønland. Begunstiget af kgl. monopoler anlagde handelskompagnier nye kolonier i samarbejde med missionsvirksomhed, bl.a. fra 1733 tysk herrnhutervirksomhed. 1728 udstedtes første omfattende lov for Grønland hvorved fangerkulturen søgtes beskyttet mod skadelig påvirkning udefra; 1776 lukkedes Grønland for alle private og Kongelige Grønlandske Handel (KGH) fik monopol på handelen. Under indtryk af frihandelstanker gjordes i 1830erne forgæves forsøg på at sprænge monopolet. Ved Norges adskillelse fra Danmark 1814 ophørte norsk andel i administrationen.

Grønland. (A) Udsnit af hovedkortet med nordboernes Østerbygden.

Landsdele (med markering af Grønlands Nationalpark) og byer med grønlandske navne; tilsvarende danske navne findes i tabellen herunder

Danske og tidligere grønlandske navne på grønlandske byer:

1 Thule

2 Upernavik

3 Umansk

4 Godhavn

5 Jakobshavn

6 Egedesminde

7 Christianshåb

8 Kangatsiak

9 Holsteinsborg

10 Sukkertoppen

11 Godthåb

12 Frederikshåb

13 Ivigtut

14 Narssaq

15 Julianehåb

16 Nanortalik

17 Angmagssalik

18 Scoresbysund

Klimaforværring og heraf følgende svigtende fangst førte til akut nød i befolkningen og i konsekvens heraf indførtes forstanderskaberne , en art kommuneråd bestående af dansk embedsmænd og grønlandske fangere, med social forvaltning som hovedopgave. Dansk-Norsk strid om retten til hele Grønland fra 1920 afsluttedes 1933 med dom afsagt ved Den Internationale Domstol til fordel for Danmark der under sagen havde fået støtte fra grønlænderne. Under den tysk besættelse af Danmark 1940-45 centraliseredes administrationen i Godthåb; 1941 sluttede den danske minister Kauffmann i Washington overenskomst med USA, hvorved Danmarks suverænitet over Grønland bekræftedes og oprettelsen af amerikanske baser på Grønland tillodes.

• Nyordningen. 1950 vedtoges nye love der satte Grønlands nyordning i gang og iværksatte en indgribende ændring af hele samfundet til en moderne industristruktur: det folkevalgte Landsråd oprettedes, KGH adskiltes fra administrationen og mistede sit monopol på handelen, men KGH's forsyningspligt blev fastslået; der var herved åbnet adgang for privat initiativ i Grønland. Der iværksatte s en stærk udvikling af bysamfundene, herunder især sundhedsvæsenet. 1951 oprettedes efter en dansk-amerikansk aftale en amerikansk militærbase ved Thule, hvis indbyggere tvangsforflyttedes 180 km til Qaanaaq. Ved Grundloven af 1953 blev Grønlands status som koloniområde ophævet og Grønland blev en del af Det danske Rige, hvorved grønlænderries formelle ligeberettigelse med rigets øvrige borgere var fastslået; dog har bl.a. fødestedskriteriet givet anledning til utilfredshed i grønlandske kredse.

• Hjemmestyre. Voksende ønske i grønlandske kredse om øget selvstyre førte fra 1973 til nedsættelse af en række kommissioner vedr. hjemmestyre i Grønland; som et af resultaterne indførtes bl.a. 1975 indkomstbeskatning til kommunerne i Grønland som led i 1. etape af byrde- og opgavefordelingsreformen. Ud fra ønsket om en reel politisk aftale om større grønlandsk selvbestemmelse nedsattes samme år den store hjemmestyrekommission. 1979 etableredes hjemmestyret i Grønland og fik i løbet af de følgende år næsten alle indre områder underlagt sig. Undtaget er fortsat udenrigs- og sikkerhedspolitik, internationale aftaler og råstofudvinding. Ejendomsretten til Grønlands undergrund er dog endnu uafklaret; fra dansk side indrømmedes grønlandsk vetoret i dette spørgsmål; en principvedtagelse i Landsrådet 1976 og en principiel tilkendegivelse vedtaget 1977 i hjemmestyrekommissionen fastslog grønlændernes grundlæggende rettigheder til Grønlands naturgivne ressourcer. Den danske regering og det grønlandske hjemmestyre har fået gensidig vetoret i dette spørgsmål; 1979 nedsattes Dansk-Grønlandsk Fællesråd, bestående af hhv. 5 danske og 5 grønlandske medlemmer, hvis hovedopgave bliver løsning af spørgsmål vedr. udnyttelsen af råstofferne i Grønland. Landsrådet omdannedes til et folkevalgt Landsting. Efter det første valg i 1980 dannede Siumut landsstyre (regering) med Atassut som opposition. Siumut som havde stået bag kravet om hjemmestyre fører en socialdemokratisk orienteret politik og havde Grønlands udmeldelse af EF som mærkesag. Atassut er borgerligt, lægger vægt på den fortsatte tilknytning til Danmark og ønsker øget privatisering. Ved valget 1983 kom også det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit, IA, i Landstinget og indgik i det parlamentariske grundlag for Siumut-landsstyret. Siden 1979 har Siumut og Atassut haft hver et mandat i Folketinget. IA's marxistiske politisk med krav om fuld selvstændighed har skabt problemer i samarbejdet med Siumut. 1984 fik Landsstyret en samhandelsaftale med EF til afløsning for medlemskabet, men IA stemte mod aftalen og stillede en mistillidsdagsorden til Landsstyret. Efter nyvalg hvor Siumut og Atassut fik lige mange mandater indgik IA i koalition med Siumut, men provokerede atter nyvalg 1987 efter at have udtalt mistillid til landsstyreformand Jonathan Motzfeldts forhold til ombygningen af radaren på Thulebasen. Valget 1987 gav IA stor fremgang. På højrefløjen kom et nyt parti, erhvervspartiet IP, Issittup Partiia, ind med 1 mandat. Siumut og IA fortsatte regeringssamarbejdet med Jonathan Motzfeldt som landsstyreformand. Efter valg 1991 afløstes Motzfeldt som landsstyreforrnand af Lars Emil Johansen, leder af Siumuts venstrefløj; koalitionen med IA videreførtes. Ønsket om en hurtig udviklingstakt har betydet at antallet af danskere især i administrationen er øget, og de kulturelle og økonomiske forskelle giver problemer. Den forcerede udvikling siden 1950 bl.a. med koncentration af befolkningen i byer har skabt et kultursammenstød, som medfører store sociale problemer.

Grønland. Kælvende gletscher ved Evighedsfjorden i SV-Grønland mellem Søndre Strømfjord og Maniitsoq.

Typisk fåreholderplads - Igaliko - i nordboernes gamle Østerbygden.

........................................................................................................................