Logo

Grækenland - Oldtidsriget

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

Grækenland og græske kolonier rundt om Middelhavet og Sortehavet ca. 500 fødtKr., med byer grundlagt af grækerne (ikke navngivne byer er markeret med blå by-symboler).

Artikel billede 

Det græske moderland.

 

— Oldtidsriget. Grækenlands lilleasiatiske urbefolkning fortrængtes ved indvandring af indo-europæiske joner ca. 1900-1600 fødtKr. Landets tidlige kultur havde to centrer, dels Kreta hvis minoiske kultur blomstrede i første halvdel af 2. årtusind, dels Boiotien, Attika og N-Peloponnes, hvis mykenske kultur blomstrede ca. 1500-1200. Denne kultur ødelagdes ca. 1100 af dorer, som invaderede Grækenland fra N og pressede jonerne ud på Kykladerne og til Lilleasiens V -kyst, hvor centrale elementer i den klassiske græske kultur, natur-filosoffer, det homeriske epos og historieskrivningen , opstod. I dorisk jernalder ca. 1100-900 levede grækerne isoleret i små stammesamfund; disse splittedes efterhånden i talrige bystater der oprindelig var kongedømmer, fra ca. 800 adelsrepublikker. Nye forbindelser med Orienten medførte kulturel vækst; bl.a. overtog grækerne fra fønikerne et konsonantalfabet som omformedes til det skriftsystem hvorfra alle vestlige alfabetskrifter stammer.

 

— Arkaisk tid. 750-500 fødtKr. prægedes af græsk kolonisation fra handelsbyer som Korinth, Megara og Milet til S-Italien, Sicilien, N-Afrika, Ø-Spanien, S-Frankrig og op langs Marmarahavets og Sortehavets kyster. Mødet med fremmede folkeslag og kulturer affødte en begyndende pangræsk bevidsthed. Ved opblomstring af handel og håndværk trængtes naturaløkonomien tilbage af en pengeøkonomi. Bystaten (polis) forgrenedes i to typer: den statiske landbrugsstat og den dynamiske handelsstat, hvor købmænd og fabrikanter krævede politisk magt af de jordejende slægter. Pga. pengehusholdningens fremvækst kom mange småbønder i gældsslaveri, og et stærkt undertrykt proletariat opstod. I mange samfund blev magten grebet af såkaldte tyranner, bl.a. i Korinth som havde sin storhedstid ca. 600. I Mellem-Grækenland begyndte Athens økonomiske, politiske og kulturelle blomstringstid i 500-tallet med omfattende reformer og indførelse af demokratisk forfatning. På Peloponnes blev Sparta ledende i 600-tallet. Statsstyret var arveligt kongedømme, og et stærkt militærapparat fastholdt en livegen underklasse i undertrykkelse. I løbet af 500-tallet. udvikledes Sparta til et militærdiktatur i spidsen for Peloponnesiske Forbund.

 

— Klassisk tid ca. 500-338 f.Kr. indledtes med persernes fremstød i Lilleasien, som fremkaldte oprør og ødelæggelse af græske byer på Lilleasiens V-kyst. De persiske angreb mod Grækenland blev dog afværget af Athen, som i 400-tallet blev politisk og kulturelt centrum for hele Grækenland. Som udtryk for byens sø-herredømme oprettedes det Deliske Søforbund. Til Athen kom historikeren Herodot og sofisterne, der satte spørgsmålstegn ved alle hævdvundne værdier.

Byen selv fostrede bl.a. historikeren Thukydid, dramatikerne Aischylos, Sofokles og Euripides, komediedigteren Aristofanes og billedhuggeren Fidias som ledede udsmykningen af Akropolis, samt filosofferne Platon og Aristoteles. Ca. 430 rummede Athen godt 40.000 borgere, hvoraf 4/5 ejede jord; desuden ca. 15.000 ikke-borgere med visse økonomiske men uden politiske rettigheder, især håndværkere, købmænd og søfolk, samt over 100.000 slaver som havde afgørende økonomisk betydning og frigjorde athenerne selv til politisk virksomhed og militærtjeneste. Kvinderne var ikke borgere og kunne hverken arve eller eje jord og kun handle med småsummer. Ligesom i det øvrige Grækenland var samfundet et udpræget mandssamfund, hvor homofili og prostitution blomstrede. Grækerne dannede aldrig nogen fælles stat. Deres politisk loyalitet gjaldt den lokale bystat, men de var sig deres egenart som grækere bevidst og kaldte alle andre for barbarer. Enheden bestod i sproget, i den mytiske tradition og i religion med de store fælles-græske helligdomme som Delfi og Olympia. I slutningen af 400-tallet. førte rivalitet mellem sømagten Athen og landmagten Sparta til Peloponnesiske Krig. Sparta sejrede med hjælp af perserne, som generobrede magten i de lilleasiatiske byer og garanterede Spartas hegemoni i Grækenland, der splittedes i svage, indbyrdes stridende småstater. Theben opnåede en kortvarig stormagtsstilling i midten af 300-tallet. Makedonien voksede frem som stormagt og gennemtvang et al-græsk forbund under sin ledelse 338-37.

 

— Hellenismen ca. 330-30 fødtKr. opstod som blandingskultur i kølvandet på Alexander den Stores erobringer, som åbnede Orienten for de græske handelsfolk helt til det indre Asien, Indien og Nubien. Græsk blev internationalt sprog, og den græske kultur smeltede sammen med de orientalske til en kosmopolitisk storbykultur for hele middelhavsområdet og Orienten. Alexanders verdensrige faldt dog hurtigt fra hinanden, og den politiske historie domineredes herefter af endeløse krige mellem Makedonien, Syrien og Egypten, hvis monarkier fik delvis orientalsk præg med kongen som genstand for religionstilbedelse samt en omfattende bureaukratisk forvaltning. I de store byer voksede et byproletariat frem, og kvinderne kom til at stå stærkere både juridisk og socialt. I de hellenistiske kulturcentrer Alexandria, Pergamon og Antiochia blomstrede kunst og videnskab. Naturvidenskab gjorde navnlig store landvindinger, især astronomi, geometri og medicin, men også fysik og geografi.

Bl.a. lanceredes den opfattelse at solen står i centrum for universet. Filosofisk var man især optaget af praktisk leve- og lykkelære, der prægedes af dogmatiske systemer som epikuræismen og stoicismen. Også romerne blev gradvis helleniseret, og i 100-tallet. indlemmedes Grækenland i Romerriget, hvor det var del af provinsen Makedonien indtil rigets deling 395 e.Kr.

Artikel billede

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 702 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her