Logo

Frederik, danske konger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

(1) Frederik I; udsnit af maleri tilskrevet Jacob Binck, 1539. (2) Frederik II; udsnit af helfigursportræt af Hans Knieper, 1581. (3) Frederik III; udsnit af maleri fra begyndelsen af 1650erne, formentlig af Abraham Wuchters. (4) Frederik IV. (5) Frederik V; udsnit af maleri af C.G. Pilo, 1761.

 

Artikel billede

(6) Frederik VI; udsnit af maleri af CW. Eckersberg, 1825. (7) Frederik VII. (8) Frederik VIII. (9) Frederik IX. (10) Kronprins Frederik.

 

(1) Frederik I, 1471-1533: konge af Danmark 1523-33, af Norge 1524-33. Yngste søn af Christian I; hyldedes 1482 som hertug i Slesvig og Holsten sammen med broderen kong Hans, fik 1490 den gottorpske del af området, valgtes til dansk konge efter Christian II's fordrivelse 1523 og vandt Norge 1524. Skønt Frederik i sin håndfæstning havde lovet at bekæmpe lutheranismen, indførte han 1527 fuld religionsfrihed for lutheranere. Han hævdede sig energisk over for Christian II's forsøg på at genvinde tronen og lod 1532 denne fængsle efter brud på løfte om frit lejde.

 

(2) Frederik II, 1534-88: konge fra 1559. Søn af Christian III; Frederik erobrede 1559 Ditmarsken, men magtede ikke at realisere sine militærplaner i Nordiske Syvårskrig 1563-70; var i sine første regeringsår ret selvstændig, men måtte efter statsfinansernes sammenbrud 1566-67 tilkalde sin gamle uven Peder Oxe, hvem det som rigshofmester fra 1567 lykkedes at bringe orden i landets økonomi. Frederik byggede for indtægterne fra den forhøjede Øresundstold renæssanceslottene Kronborg og Frederiksborg.

 

(3) Frederik III, 1609-70: konge fra 1648. Søn af Christian IV; 1634-43 fyrst biskop af Bremen; valgtes til tronfølger efter broderen Christians død 1647. Frederik måtte underskrive en streng håndfæstning, som gjorde ham stærkt afhængig af Rigsrådet; havde hoved ansvaret for den 1657 påbegyndte krig mod Sverige, der endte 1658 med Roskildefreden. Ved Kbh.s belejring under Karl X Gustavs fornyede angreb 1658-60 vandt Frederik især Kbh.s borgerskab for sig; på et stændermøde oktober samme år gennemtvang Frederik med støtte fra borgerne afskaffelsen af håndfæstningen og indførelse af arvekongedømmet. Ved Enevoldsregeringsakten af jan. 1661 gennemførtes enevælden, hvis principper Griffenfeld udformede i Kongeloven af 1665.

 

(4) Frederik IV, 1671-1730: konge fra 1699. Søn af Christian V; Frederik lod Danmark deltage i Store Nordiske Krig 1700 og 1709-20; indadtil oprettedes landmilitsen 1701 og vornedskabet afskaffedes 1702. Frederiks pietisme resulterede i opførelsen af 240 rytterskoler og af Det Kgl. Vajsenhus i Kbh. og i indførelsen af fattiglov, men tillige kirketvang.

 

(5) Frederik V, 1723-66: konge fra 1746. Søn af Christian VI; Frederiks styre betegnede en reaktion mod faderens strenge pietisme. Frederik forstod at knytte dygtige hjælpere som A.G. Moltke og J.H.E. Bernstorff til sig. I Frederiks regeringstid opførtes Frederiksstaden, Det Kgl. Opfostringshus, Frederiks Hospital og kunstakademiet i Kbh.

 

(6) Frederik VI, 1768-1839: konge af Danmark 1808-39, af Norge 1808-14. Søn af Christian VII; Frederik regerede efter statskuppet 1784 som kronprins for sin sindssyge far indtil 1808, med A.P. Bernstorff, Christian Ditlev og Johan Ludvig Reventlow samt Christian Colbiørnsen som sine hjælpere. Han ledede selv udenrigspolitikken efter Bernstorffs død 1797. Efter Kbh.s bombardement og flådens bortførelse 1807 indgik Frederik forbund med Frankrig, en alliance, som 1813 førte til statsbankerot og 1814 til tabet af Norge.

 

(7) Frederik VII, 1808-63: konge fra 1848. Søn af Christian VIII; lod sig 1850 vie til sin elskerinde Louise Rasmussen, der herved fik titlen lensgrevinde Danner. Frederik opnåede stor folkeyndest ved sin ligefremme optræden og reddede kongemagtens anseelse, da han ved udnævnelsen af Marts-ministeriet 1848 opgav sin enevældige magt og 1849 gav en fri forfatning ved underskrivelsen af Junigrundloven. Frederik støttede November-forfatningen, men døde to dage før dens underskrivelse. Frederik var sidste konge af Oldenborgske Linie.

 

(8) Frederik VIII, 1843-1912: konge fra 1906. Søn af Christian IX; som modstander af forfatningskonflikten under Estrup bifaldt Frederik systemskiftet 1901. Han arbejdede for en styrkelse af forsvaret, hvorfor Forsvarsloven af 1909 skuffede ham dybt.

 

(9) Frederik IX, 1899-1972: konge fra 1947. Søn af Christian X; ægtede 1935 Ingrid af Sverige. Frederik der var uddannet som søofficer, var kronprinsregent 1942-43 under faderens sygdom efter et rideuheld 1942. Besøgte Grønland 1952 og 1960.

 

(10) Frederik, fulde navn Frederik André Henrik Christian, født 26.5. 1968: dansk kronprins; søn af Margrethe II og prins Henrik.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 776 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du fisk til aftensmad?
Effektiv reklame - klik her