Logo

Eddikesyltning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook
Man kan sylte forskellige grønsager og enkelte frugter i en lage af eddike, sukker og krydderier. Eksempelvis rødbeder, agurker og asier, chutney og pickles.
Der anvendes almindelig husholdningseddike, som har en konserverende virkning. Bakterier kan ikke trives i sure opløsninger.
Sukkeret tilsættes mest af smagsmæssige grunde, og man kan godt erstatte en del af sukkermængden med kunstigt sødestof. For en sikkerheds skyld bør man også tilsætte konserveringsmiddel (80 g benzosurt natron i 1 liter kogende vand, se mængden under de forskellige produkter i madleksikonet) eller købes færdigt fx Atamon.
I eddikesyltning er der frit slag for fantasien. Krydderierne, der kommes i lagen, kan eksempelvis være dildkroner, løg, hvidløg, estragon, peberrod, laurbærblade, ingefær, sennep og peber. Se forslag under de enkelte produkter i madleksikonet.
Asier og agurker og andre vandholdige produkter skal forsaltes inden syltningen, for at vandet kan trække ud af dem. Vandet vil ellers trække ud i syltelagen og fortynde den. Dette resulterer i en forringet holdbarhed.
Emballage og udstyr
Det eddikesyltede opbevares bedst i glas med tætsluttende låg. Man bør ikke sylte i aluminiumsgryder, da gryden angribes af eddiken.
Opbevaring
Eddikesyltede produkter opbevares køligt og mørkt. Det er vigtigt af indholdet er helt dækkede af lagen, der kan evt. lægges et pres over indholdet i glassene.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 655 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os